Af - 04/02-14 11:09; Opdateret: 04/02-14 11:22

SF's røde formandsfavorit: Jeg stiller ikke opSF's røde formandsfavorit: Jeg stiller ikke op

Trine Mach stiller ikke op som formand for SF. Hun blev ellers betragtet som den mest oplagte kandidat fra partiets venstrefløj.

storybild

Trine Pertou Mach vil ikke stille op som formand for SF, siger hun. (Billede: Polfoto/Per Folkver/arkiv)

Trine Mach stiller ikke op til den ledige formandspost i SF, siger hun tirsdag formiddag på vej til møde i SF's folketingsgruppe på Christiansborg.

Hun blev ellers af både iagttagere og mange SF'ere betragtet som det bedste bud på en formandskandidat fra partiets venstrefløj.

SF's formandsfavorit kan falde i Astrid Krag-fælden
SF's formandsfavorit kan falde i Astrid Krag-fælden

DR's politiske analytiker Ask Rostrup mener dog ikke, at man nødvendigvis skal tage hendes ord for gode varer, da hun repræsenterer den mere røde linje, store dele af baglandet ifølge ham efterspørger.

- Man skal ikke nødvendigvis tage et nej for et nej i disse dage. Der sker meget i SF, og man kan ikke afvise, at Trine Mach ender med at stille op, lyder hans vurdering.

Thorning indrømmer: SF var besværlige
Thorning indrømmer: SF var besværlige

Han betragter Trine Mach som en dygtig kommunikator, der vil kunne sælge politikken udadtil.

Udover Mach har de to tidligere ministre Pia Olsen Dyhr og Jonas Dahl været nævnt som de største favoritter til at overtage den formandspost, der er blevet ledig, fordi Annette Vilhelmsen har trukket sig.

Farvilhelmsen!
Farvilhelmsen!

De tilhører dog begge den del af SF, der er størst tilhængere af at søge indflydelse gennem regeringsdeltagelsen, og derfor spekulerer mange i partiet i, om den mere regeringskritiske fløj, hvor Trine Mach er en af de fremtrædende personer, vil opstille en kandidat til formandsvalget.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx