Af Jeppe Pedersen - 17/11-17 10:55

Derfor ligger unge 14 timer i kø foran butik i iskoldt vejrDerfor ligger unge 14 timer i kø foran butik i iskoldt vejr

Madrasser, soveposer og unge drenge er stablet op i kø ude foran sko- og tøjbutikken Storm i København fredag morgen.

Her har 20 unge drenge mellem 15 og 18 år trodset den iskolde novembernat og ligget i 18 timer og ventet.

Fredag morgen kl. 11 åbner butikken Storm nemlig op for salget af den hyper-populære sko fra Vans, X Fear of God 2nd Collection.

Storm er - ifølge de unge drenge - den eneste butik i København, der sælger skoen, og drengene forventer, at der kun sælges 50 par. Det var netop grunden til, at de unge mænd havde droppet den varme seng hos mor og far.

»Det var meget hyggeligt, men det er så koldt. Jeg havde fire trøjer og tre par bukser på, men jeg kan ikke mærke mine tæer,« siger 17-årige Siggi.

Sammen med 20 af hans venner har han ligget ude foran butikken med soveposer og madrasser siden kl. 14. torsdag - for at købe sko til 700 kr. Det kan lyde vanvittigt, men ikke for Siggi.

»Dem (skoene, red.) skal man bare have. De koster 700 kr., og du kan nok sælge dem for 4.000 kr.,« siger han og fortæller, at han skal skynde sig i skole, efter han købt skoene.

»Det var den eneste grund til, at jeg kunne få lov af mine forældre,« siger Siggi.

Vans' X Fear of God 2nd Collection er en af tre nye sko, der udkommer 17. november fra Vans. To af dem er de kendte Era-udgaver, og den sidste er den genoplivede Vans Mountain Edition.

Era er én af Vans' klassikere, som altid har været et populært valg blandt unge mennesker. Designeren Fear of God har klædt den nye sko i samme 'fear of god'-all over-print, som også var at finde på 2016-udgaven.

BT venter på at få en kommentar fra butikken Storm, der åbner kl. 11.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx