Af - 05/02-14 11:58; Opdateret: 05/02-14 12:09

Farvel: Afhopperne koster SF millionerFarvel: Afhopperne koster SF millioner

Ikke nok med at SF er i politisk krise – partiet mister også 2,3 millioner kroner om året på grund af de mange afhoppere.

storybild

To af de politikere, der har forladt SF det seneste år: Tidligere sundhedsminister Astrid Krag og tidligere politisk ordfører Jesper Petersen. De er begge gået til Socialdemokraterne. (Billede: Lars Krabbe/POLFOTO/arkiv)

Siden sidste valg har hele fire folketingsmedlemmer forladt SF til fordel for andre partier. Og det koster. Partiernes statstilskud beregnes nemlig på baggrund af antallet af folketingsmedlemmer, og samtidig betaler SF's folkevalgte såkaldt partiskat til partiet.

I alt er der tale om et tab på 2,3 millioner kroner om året, viser mx.dk's beregninger.

S indhenter V: Nyder godt af SF's nedsmeltning
S indhenter V: Nyder godt af SF's nedsmeltning

Alene i den forgangne uge har tre folketingsmedlemmer – og tidligere ministre – forladt partiet i kølvandet på den massive uro, statens salg af en del af Dong Energy fremkaldte i partiet. Der er tale om Astrid Krag, Ida Auken og Ole Sohn.

Men allerede sidste år sagde den tidligere SF-profil Jesper Petersen farvel og tak for i stedet at melde sig ind hos Socialdemokraterne.

Kommentator: SF kan 'gå ned i flammer'
Kommentator: SF kan 'gå ned i flammer'

De 2,3 millioner kroner om året dækker over de godt 45.000 kroner pr. folketingsmedlem, et parti modtager i det såkaldte mandatbeløb fra staten hver måned. For fire udmeldte folketingsmedlemmer summer det op til små 2,2 millioner kroner.

Men som om det ikke var slemme nok penge at vinke farvel til, må SF også undvære den såkaldte partiskat. Den betyder, at folketingsmedlemmer betaler fem procent af deres indkomst til partiet. Et folketingsmedlem tjener 55.000 kroner om måneden, og samlet set er der derfor tale om et tab på godt 130.000 kroner for partikassen.

Socialdemokratisk stortalent raser over Sohns partiskifte
Socialdemokratisk stortalent raser over Sohns partiskifte

Samlet set mister SF helt præcist 2.296.861 kroner om året som konsekvens af de fire partihoppere.

Der er tale om et ikke helt ubetydeligt beløb. I 2012 havde partiet således samlede indtægter for 14 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: DF revser partiskiftere – men er selv stiftet af afhoppere

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx