Af Jeppe Pedersen - 22/11-17 16:46

Danmarksrekord! Hun er den mest populære ved et kommunalvalg nogensinde Danmarksrekord! Hun er den mest populære ved et kommunalvalg nogensinde

Birgit fik næsten halvdelen af kommunen til at stemme på sig.

storybild

Birgit S. Hansen, borgmester Frederikshavn Kommune, fotograferet den 27. juni 2014. Valget var en sejr for Socialdemokratiet, mens Venstre måtte notere tilbagegang og Dansk Folkeparti igen mistede muligheden for kommunalt gennembrud skriver Ritzau onsdag den 22. november 2017. (Billede: Henning Bagger)

Ny Danmarksrekord!

Det kan Socialdemokratiets Birgit Hansen føje til sit cv sammen med sin nye post som borgmester i Frederikshavn Kommune, skriver Nordjyske.

Birgit Hansen vandt allerede tirsdag borgmesterposten i Frederikshavn Kommune, hvor hun sikrede sit parti en kæmpesejr.

Nu er stemmerne talt op, og her har Birgit Hansen fået 14.774 stemmer. Det svarer til 42 procent af samtlige stemmer i kommunen, og det er Danmarksrekord!

»Jeg er både glad og stolt, men der kommer også en hverdag, og den er jeg begyndt at tænke på. Det er ikke sådan, at vilkårene for Frederikshavn Kommune er ændret bare, fordi vi har fået et godt valgresultat. Vi har de penge, vi har, og vi er lidt pressede på økonomien,« siger hun til DR.

Socialdemokratiet fik en fremgang på hele 18,5 procent.

I alt kunne S notere en fremgang på 6.386 stemmer, hvilket rakte til 18 mandater i det nye byråd mod de 14, de har i dag.

Venstre mistede 4.400 stemmer, en tilbagegang på 12,7 procent, og mister dermed fire mandater. De går fra 10 til seks pladser i byrådet.

Dansk Folkeparti mistede to mandater og får kun to pladser i det nye byråd. Det blev til en nedgang på 2,7 procent.

Lars Møller (V), der er tidligere borgmester i kommunen, stopper i politik. Det siger han til Kanal Frederikshavn. Han blev ikke valgt ind, efter at Venstre mistede fire mandater.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx