Af Fie West Madsen - 17/12-17 16:34

Meteorolog: For to dage siden var chancen for hvid jul 50 procent - billedet har ændret sigMeteorolog: For to dage siden var chancen for hvid jul 50 procent - billedet har ændret sig

Som det ser ud lige nu, skal vi nok ikke have for høje forhåbninger.

storybild

Sandsynligheden for hvid jul er ifølge DMI lille i år. (Billede: Brian Bergmann)

Natten til søndag dalede snefnug ned og lagde sig kortvarigt som et hvidt tæppe flere steder i landet. Men med blot en uge til juleaften ser det dog ikke ud til, at vi kan forvente en hvid jul i år.

Det oplyser DMI til BT.

»Det ser desværre ikke så godt ud, hvis man vil have sne. Det bliver mildt vejr i næste uge. Tirsdag, onsdag og torsdag bliver det meget mildt. Det bliver lidt køligere igen, og vi får nattefrosten tilbage fredag og lørdag, men som det ser ud nu, kommer der mild luft juleaften,« siger vagthavende meteorolog ved DMI, Martin Lindberg, og tilføjer:

»Det meste taler altså for en grøn, mild jul.«

LÆS OGSÅ: Flyselskab advarer: Hold dig fra dette på Facebook

De milde temperaturer betyder blandt andet, at vi i den kommende uge kan forvente temperaturer mellem tre og helt op til ni grader nogle steder i Jylland, oplyser meteorologen.

Selvom chancerne for hvid jul lige nu synes små, så understreger Martin Lindberg dog, at prognoserne for den 24. december fortsat er noget usikre - og derfor er der fortsat håb.

»Det er usikkert, præcis hvor mildt det bliver juleaften. Det kan stadig gå i forskellige retninger fra lørdag, så hvis man vil have frost og lidt sne, er der stadig en lillebitte chance,« siger Martin Lindberg, som også godt tør sætte tal på chancerne.

»I øjeblikket vurderer jeg, at der kun er mellem 5-10 procents chance for hvid. Måske 10 procent, men det er maks,« siger han.

LÆS OGSÅ: Dansk tv-dommer taler ud om sin sygdom: Jeg kan ikke bære min egen søn

Som bekendt kan vejret og vejrprognoser ændre sig hurtigt og ofte fra dag til dag, og således var chancen for hvid jul da også betragteligt større for bare få dage siden.

»For kun to dage siden vurderede jeg chancen til 50 procent,« siger Martin Lindberg.

Han har dog et godt råd til de danskere, der vil være sikre på en hvid jul anno 2017.

»Så må man tage til Nordsverige eller Norge, for det bliver mildt i hele det sydlige Skandinavien,« siger meteorologen.

Har du fået hørt ugens nye afsnit af BTMX-podcasten 'Vi elsker clickbait'? Download det gratis i Itunes eller lyt med her:

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiet advarer: Det her tilbud ER...
bt.dk
Par blev rykket i RKI af Yousee uden...
bt.dk
Tine Aurvig-Huggenberger taler ud om...
bt.dk
Tina Lunds forældre blev skilt for...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx