20/04-18 01:57; Opdateret: 20/04-18 06:41

Lastbilchauffør fra Randers dør efter fald fra anhængerLastbilchauffør fra Randers dør efter fald fra anhænger

49-årig mand slog angiveligt hovedet ned i fliser i fald fra en anhænger, der var stablet med betonklodser.

storybild

En 49-årig mand er torsdag formiddag omkommet i en arbejdsulykke i Fredericia i et fald fra en lastvognanhænger. Free/Colourbox/arkiv

Frederica. En 49-årig lastbilchauffør fra Randers har mistet livet i en arbejdsulykke i Fredericia torsdag formiddag.

Det oplyser vagtchef Jesper Brian Jensen ved Sydøstjyllands Politi sent torsdag aften.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 11.10.

- Der er ingen vidner til hændelsen, men vores undersøgelser peger på, at lastbilchaufføren har stået oppe på lastbilens anhænger, der var stablet med betonklodser.

- Derfra falder han ned og slår hovedet ned i nogle fliser på jorden, siger vagtchefen.

Det var en anden lastbilchauffør, der fandt manden og kontaktede alarmcentralen.

- Det er stadig uvist, hvor længe han har ligget der, før han bliver fundet. Man forsøger at yde førstehjælp og give ham hjertemassage, men da ambulancen når frem, bliver han erklæret død, siger vagtchefen.

Den 49-årige mands pårørende er underrettet. Det samme er Arbejdstilsynet, som undersøger sagen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forkrampethed, rutinemangel eller...
bt.dk
Se billedet: TV-ekspert raser over...
bt.dk
Kendt imam beroliger Støjberg: Sådan...
bt.dk
Midt under royalt bryllup:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx