24/07-17 13:00

Danskernes osende brændeovne er et farligt politisk emneDanskernes osende brændeovne er et farligt politisk emne

Kulturen for brændeovne er så stærk i Danmark, at det er svært for politikerne at regulere, siger Hans Engell.

storybild

Der står omtrent 750.000 brændeovne og luner i danske stuer. Scanpix/Andreas Hagemann Bro

København. Det er vanskeligt for politikerne at gribe hårdt ind over for danskernes forurenende brændeovne.

Det vurderer politisk kommentator Hans Engell.

- Hver gang politikerne har taget tilløb til at gribe ind over for brændeovnene, er der altid blevet en hulens ballade. Og det er som regel endt med, at det har været svært at komme igennem med noget, siger han:

- Det handler ikke om miljø og økonomi, men det er simpelthen en kultur. For en stor gruppe er det noget umisteligt. Det er et indgreb i den personlige frihed, som danskerne ikke vil acceptere.

Undersøgelser viser ifølge Berlingske, at den samlede brændefyring står for omtrent 65 procent af den samlede udledning af skadelige partikler i Danmark.

- Det handler om frihedstrang. Man samler brænde og bruger oprindelige produkter, og folk gider ikke at høre på alle mulige miljømæssige hensyn.

- Mange danskere anser det for at være utroligt nævenyttigt og betvivler, hvor meget det rent faktisk påvirker miljøet, for vi har altid haft åben ild, siden danskerne var et stenalderfolk, siger Hans Engell.

Selv om brændeovne udleder miljøskadelige partikler, afviser et flertal i Folketinget at forbyde danskerne at fyre op.

Hverken Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet eller Venstre har planer om at forbyde brændeovne i de danske hjem.

Der er flere lignende områder, som er sprængfarlige for politikerne at bevæge sig ind på, siger Hans Engell.

Særligt når det handler om danskernes adgang til naturen, fortæller han.

- Danskerne har reageret skarpt imod politikernes forsøg på ændre reglerne på lystfiskeri- og jagtområdet. Ligesom hundeloven også er et nærmest religiøst emne for danskerne, siger Engell.

Der står omtrent 750.000 brændeovne og luner i danske stuer.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Tasja fik erstatning efter...
bt.dk
Se de værste: Sigrid kritiserede...
bt.dk
Superligaklub har fundet sin nye...
bt.dk
Solgt i hele landet: Spis ikke denne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx