Af - 02/10-14 17:04; Opdateret: 02/10-14 19:30

Er du helten, der gjorde denne dreng lykkelig? Han vil gerne sige takEr du helten, der gjorde denne dreng lykkelig? Han vil gerne sige tak

Villas er ked af, at han ikke fik sagt ordentligt tak til den mand, der gav ham penge og selvtillid for at være en god trafikant.

storybild

Villas er stolt af de 50 kroner, som han fik af den flinke mand. Nu vil han gerne sige tak. (Billede: Facebook)

Børnehavebarnet Villas fik i tirsdags tanket masser af selvtillid, da cyklede hjem med sin mor fra børnehaven i Taastrup.

Villas er lige begyndt at cykle i trafikken, men han er allerede en rigtig dygtig trafikant.

Det viste han, da han var i tvivl om en billist havde set ham.

Så den lille fyr stod af cyklen, trak den op på fortovet og vinkede derefter til bilisten for at signalere, at han kunne køre forbi.

- Manden i bilen stoppede mig, og spurgte om han måtte tale med Villas. Han fortalte Villas, at han var en meget dygtig cyklist, de snakkede om hvordan man skulle reagere i trafikken, og manden sluttede af med at give Villas det, han kaldte trafikpenge - Villas fik 50 kr, skriver drengens mor Sascha Frydendal i en opdatering på Facebook.

Episoden gjorde i første omgang Villas rigtig glad, men senere på dagen blev den samvittighedsfulde dreng i tvivl om han havde fået sagt ordentligt tak.

- Man skal ikke kasseres, bare fordi man ser anderledes ud
- Man skal ikke kasseres, bare fordi man ser anderledes ud

Derfor efterlyser Villas mor nu hverdagshelten, som hun ikke nåede at få navnet på.

Hun beskriver ham som en mand i slutningen af 30'erne.

Efterlysningen er allerede blevet delt mere end 1.000 gange på Facebook, men Sascha Frydendal har endnu ikke fået nogle tips at gå efter.

Tre timers 'massage' reddede denne hund - se forvandlingen her
Tre timers 'massage' reddede denne hund - se forvandlingen her

Hun håber dog på at finde ham, så hun kan sige:

- Tak fordi du tog dig tid til at snakke med min søn. Jeg ville ønske der var flere som dig, ikke fordi du gav ham penge, men fordi du gav min dejlige søn selvtillid.

Ved du mere om, hvem der er Villas helt?

Reklame med stærkt budskab: Svigt ikke din bedste ven
Reklame med stærkt budskab: Svigt ikke din bedste ven

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx