Af Ritzau - 23/01-17 09:26; Opdateret: 23/01-17 14:27

Motorcykelbetjent kørte galt efter knivstik mod søstreMotorcykelbetjent kørte galt efter knivstik mod søstre

Betjent, der ledsagede ambulance med hårdt såret kvinde, kørte galt. Betjenten og søstre er uden for livsfare.

storybild

Da en motorcykelbetjent skulle eskortere en ambulance med en såret kvinde til Rigshospitalet, kom han selv ud for en ulykke. (Billede: Free/Colourbox.com)

Da en motorcykelbetjent mandag morgen skulle eskortere en ambulance med en hårdt såret kvinde til Rigshospitalet, kom han selv til skade i en trafikulykke.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Ulykken fandt sted klokken 07.47 på den tæt trafikerede motorvej i retning mod København, fortæller pressekonsulent ved Nordsjællands Politi Henriette Døssing.

- Han kører udrykning i den meget tætte trafik og kører op i en bil bagfra. Herefter bliver han bragt til Rigshospitalet, fortæller hun.

Betjenten er uden for livsfare.

I den ambulance, som motorcykelbetjenten skulle eskortere, befandt sig en kvinde, som var blevet stukket med kniv tidligt mandag morgen.

Ifølge Nordsjællands Politi kom der klokken 6.54 en anmeldelse om knivstikkeri i en lejlighed i boligområdet Vapnagård i Helsingør.

To søstre var blevet overfaldet med kniv, og politiet har en mistænkt gerningsmand i søgelyset. Han nåede at flygte fra stedet, inden politiet nåede frem til adressen.

Den ene kvinde blev bragt til Nordsjællands Hospital i Hillerød, mens den anden, som var værst tilredt, blev kørt til Rigshospitalet.

Begge kvinder er ifølge politiet udenfor livsfare.

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Tusinder af danskere er utilfredse...
bt.dk
Dansk sports-komet scorer vild...
bt.dk
Mogens Palle afslører snedig plan:...
bt.dk
Kvinde dræbt i trafikulykke i København
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx