19/12-17 22:41

Aviser: LA's politiske nederlag er totaltAviser: LA's politiske nederlag er totalt

Ifølge Jyllands-Posten er Anders Samuelsen blevet kørt over i magtspillet på Christiansborg.

storybild

Flere af de store danske aviser langer onsdag ud efter Liberal Alliance. Her ses partiets politiske leder, Anders Samuelsen. Scanpix/Jens Astrup

København. Flere af de store danske aviser langer onsdag ud efter Liberal Alliance.

Det sker, efter at Anders Samuelsen på et pressemøde tirsdag aften annoncerede, at man foreløbig dropper kravet om skattelettelser og i stedet stemmer for finansloven.

Indtil da havde partiet ment, at skattelettelser var en forudsætning for et ja til finansloven.

I Jyllands-Postens leder mener man, at regeringspartiets troværdighed er helt i bund.

- LA er helt planmæssigt blevet kørt godt og grundigt over i magtspillet med de tunge drenge på Christiansborg. Her kan partiets formand (politisk leder, red.), Anders Samuelsen, slet ikke være med.

- Det politiske nederlag er totalt. Afklædningen for åbent tæppe (er, red.) nærmest tåkrummende amatøragtig, står der i lederen i onsdagens avis.

Hos Berlingske mener man, at det næsten var "amatøragtigt og dumt at kæmpe så hårdt mod Dansk Folkepartis modvilje".

Alligevel er der også ros fra Berlingskes chefredaktion.

- Men den gode vilje fortjener partiet anerkendelse for, lyder det.

I en analyse i Politiken skriver politisk redaktør Anders Bæksgaard, at der er intet, der tyder på, at statsministeren får arbejdsro efter nytår.

Efter Samuelsens pressemøde holdt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sit eget. Her forklarede han, at han er ærgerlig over, at en skatteaftale er blevet koblet sammen med en aftale om udlændingestramninger.

Selv om det måske ligner, at julefreden har sænket sig, skal statsministeren nok få rigeligt at se til efter nytår.

- Når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og resten af ministrene vender tilbage fra juleferie, er der intet, der tyder på, at krisen i blå blok vil være løst.

- Danmark har for tiden en statsminister med meget usædvanlig begrænset manøvredygtighed, og ganske lidt tyder på, at det vil ændre sig, bare fordi det bliver januar, skriver Anders Bæksgaard.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Han hedder James - og er et godt bud...
bt.dk
Særligt én type kvinder får aborter...
bt.dk
Chelsea Clinton og Ivanka Trump var...
bt.dk
Medie: Sådan var Aviciis sidste dage...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx