Af Jeppe Pedersen - 27/10-17 14:48; Opdateret: 27/10-17 15:00

Simon Emil Ammitzbøll skal være farSimon Emil Ammitzbøll skal være far

Politikeren Simon Emil Ammitzbøll venter barn med sin kæreste.

storybild

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll skal være far. (Billede: Mads Claus Rasmussen)

LAs økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll skal være far.

Det skriver han på Facebook.

40-årige Simon Emil Ammitzbøll offentliggjorde 9. juni i BT, at han var blevet kærester med den 34-årige Kristine Rishøj Bille.

For 14 måneder siden mistede Simon Emil Ammitzbøll (39) sin mand Henning Olsen til kræft efter et længere sygdomsforløb. De to havde mødt hinanden i 1998 på en homobar i København, og fra den dag var Simon Emil Ammitzbøll ikke i tvivl om, at han var til mænd.

Han havde haft pigekærester, men efter gymnasiet blev det mere og mere klart for ham, at han følte sig mere tiltrukket af mænd. Nu er der så en ganske særlig ung kvinde, der har fået ham omvendt, nemlig Kristine Bille (34), som han har kendt gennem 15 år.

»Jeg tror ikke, det er så kompliceret for mig, som det kan være for andre. Fordi det er forelskelsen og kærligheden, som er i centrum. Det kan godt være, at nogen vil dele den slags op i kasser, men så beklager jeg, at jeg ikke er så 'Kvadratisk. Praktisk. God', som en Ritter Sport chokolade,« sagde Simon Emil Ammizbøll til BT dengang.

Simon Emil Ammitzbøll og Kristine Bille mødte hinanden i Radikal Ungdom for 15 år siden, og venskabet har holdt gennem alle årene. I en periode blev hun personlig assistent for ham på Christiansborg, i dag er hun landssekretær i den tværpolitiske organisation Europabevægelsen. Og nu har venskabet mellem de to udviklet sig til en intens kærlighedsaffære.

Kristine Bille har trofast været ved hans side siden Henning Olsens død, og var også med til at planlægge bisættelsen. Siden da har de tilbragt rigtig meget tid sammen, og tog også ud at rejse sammen, da Simon Emil Ammitzbøll havde det sværest i efteråret.

Kristine Rishøj Bille

  • 34 år og bosat på Frederiksberg.
  • Har en bachelor i statskundskab fra Københavns Universitet og en kandidatgrad i politisk kommunikation og ledelse fra Copenhagen Business School.
  • Har siden 1. december 2016 været landssekretær i Europabevægelsen, der er en tværpolitisk organisation, der arbejder på at fremme et stærkt Europa.
  • Før ansættelsen i Europabevægelsen har hun været ansat som konsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd, været projektleder i Coop Danmark og personlig assistent for Simon Emil Ammitzbøll på Christiansborg.
  • Hun mødte Simon Emil Ammitzbøll for 15 år siden i Radikal Ungdom, og de har været nære venner siden. Det bærer hendes Facebook-profil også præg af.
  • Stoppede på Christiansborg i begyndelsen af 2014, og kaldte den sidste arbejdsdag for 'den vildeste dag på Borgen'.
  • I 2015 var Kristine Bille og Simon Emil Ammitzbøll tilsyneladende ude at stemme til Folketingsvalget i 2015. Det kan man se på en selfie, de har taget i bilen på dagen.
Da Simon Emil Ammitzbøll blev udnævnt som minister 28. november 2016, lagde hun et billede af ham på Facebook og skrev:

»Er stadig ved at revne af stolthed over denne ministers første skoledag! Ved slet ikke, hvor jeg skal starte historien om, hvad vi har været igennem de seneste 14 år, men det har været alt andet end kedeligt :-) Stort tillykke til verdens bedste Simon - det er så ubeskriveligt stort og ditto velfortjent!«

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx