05/03-14 08:54

Forsker: Danske kvinder er ikke mest udsat for voldForsker: Danske kvinder er ikke mest udsat for vold

Danske kvinder er blandt de hårdest voldsramte i EU. Grotesk og utroværdig undersøgelse, siger forsker.

storybild

Danske kvinder er blandt de hårdest voldsramte i EU. Grotesk og utroværdig undersøgelse, siger forsker. (Billede: Polfoto)

En ny undersøgelse fra EU viser, at 32 procent af de adspurgte danske kvinder har været udsat for fysiske eller seksuelle overgreb af en tidligere eller nuværende partner - et højt tal sammenlignet med EU's andre medlemslande.

Så mange danske kvinder får tæsk
Så mange danske kvinder får tæsk

Her svarer gennemsnitligt 22 procent, at en partner eller en tidligere kæreste har udsat dem for sådanne overgreb. Men undersøgelsen er både grotesk og misvisende, mener speciallæge Karin Helweg-Larsen, der i en årrække har forsket i blandt andet vold mod kvinder som seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

- Det kan ikke være rigtigt. Svarene er jo helt afhængige af, hvad man opfatter som vold i de forskellige EU-lande, siger Karin Helweg-Larsen og fortsætter:

- Det er fuldstændig grotesk i sammenligning med et land som Kroatien, der ligger meget længere nede. De har været igennem en af de blodigste borgerkrige i Europa i mange år. Selvfølgelig har mange af de kvinder været udsat for vold i den periode.

De har også været udsat for hustruvold
De har også været udsat for hustruvold

Karin Helweg-Larsen påpeger, at Danmark i undersøgelsen placerer sig tæt på lande som Sverige, Finland og Holland - alle lande, der i høj grad har ligestilling mellem kønnene. Det indikerer ifølge Helweg-Larsen, at kvinder i disse lande simpelthen finder sig i mindre end kvinder i eksempelvis Sydeuropa.

- I virkeligheden vil jeg sige, at når man spørger en kvinde, om hun i sit liv har været udsat for vold, burde det jo egentlig være 100 procent.

Ny saudiarabisk lov beskytter kvinder mod mishandling
Ny saudiarabisk lov beskytter kvinder mod mishandling

- Hvem har i sit liv ikke været udsat for at blive skubbet, blevet revet i håret eller fået en lussing, spørger speciallægen. Hun understreger, at Danmark er et af de lande, der i flest år har haft fokus på området - og at alt tyder på, at det går i den rigtige retning.

- Vi har jo selv lavet undersøgelser i rigtig mange år i Danmark, og det, vi har set, er, at voldens hyppighed er faldet, specielt når det gælder partnervold, siger Karin Helweg-Larsen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx