Af Silla Bakalus - 09/02-18 23:18

Mange sygebesøg til alvorligt syg prins Henrik: Ekspert ser flere tegn på en usædvanlig situation Mange sygebesøg til alvorligt syg prins Henrik: Ekspert ser flere tegn på en usædvanlig situation

»Der er en masse små tegn, der tegner et billede af, at det er en usædvanlig og alvorlig situation. Det er ikke bare en helt almindelig hverdagssygdom, vi har tale om her.«

Prins Henriks sygdomsforløb

De mange sygebesøg fra kongehusets medlemmer fredagen igennem tyder på, at situationen med prins Henrik er alvorligt, siger kongehusekspert. Fredag aften ankom også hofmarskal Michael Ehrenreich.

»Der er en masse små tegn, der tegner et billede af, at det er en usædvanlig og alvorlig situation. Det er ikke bare en helt almindelig hverdagssygdom, vi har tale om her.«

Sådan lyder det fra kongehusekspert og historiker Lars Hovbakke Sørensen fredag aften, efter flere af kongehusets medlemmer fredagen igennem har lagt vejen forbi Rigshospitalet for at besøge prins Henrik.

Først kom kronprinsesse Mary kort før klokken 11 sammen med kronprinsparrets to ældste børn, prins Christian og prinsesse Isabella.

Omkring klokken 16 ankom først Prins Joachim sammen prinserne Nikolaj og Felix, og blot få minutter senere ankom dronning Margrethe. Dronningen og prinserne blev på Riget i omkring en time, inden de tog hjem.

»Det er et tegn på, at det er alvorligt. Dronningen har været der, men er dog taget hjem igen – men det er også usædvanligt, for prins Henrik har før været på sygehuset, hvor dronningen ikke har besøgt ham særlig meget,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

De mange besøg kom efter, at Kongehuset fredag morgen oplyste, at prins Henriks tilstand er forværret. Den 83-årige prins har siden den 28. januar har været indlagt på Rigshospitalet. Den 2. februar blev det oplyst, at prinsen har en godartet tumor i venstre lunge, hvorefter han blev sat i behandling for en lungeinfektion.

De mange besøg og den triste meddelelse fra kongehuset har gjort både prinsens venner og kongehuseksperter bekymrede. Ikke mindst fordi kronprins Frederik også i hast er blevet hjemkaldt fra Sydkorea, hvor han ellers var taget til i anledning af åbningen af de vinterolympiske lege.

»Det er ret usædvanligt. Man hjemkalder ham ikke for ingenting. Det gør man kun fordi situationen kan udvikle sig til at blive meget alvorlig. Det er ikke hverdagskost«, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Fredag aften ankom også dronningens nærmeste rådgiver, hofmarskal Michael Ehrenreich, til Rigshospitalet.

»Det er endnu en ting, der tyder på, at det er en alvorlig situation – eller at det kan udvikle sig til en meget alvorlig situation«, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Flere af prins Henriks nærmeste venner har tidligere fredag til BT udtrykt deres bekymring om prinsens situation. Erhvervsmanden og kammerherre Christian Kjær, der gennem knap 50 år har været nær ven med Christian Kjær, var meget berørt:

»Det her er hårdt for mig, men det er endnu hårdere for familien,« sagde han.

Også modeskaberen Erik Brandt og komponisten Bent Fabricius-Bjerre er triste over kongehusets meddelelse, har de fortalt til BT.

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Fastfoodgigant i kæmpekrise: Nu...
bt.dk
For 28 måneder siden faldt...
bt.dk
Prins Nikolais modeloptræden deler...
bt.dk
Efter rygter om affære med Løkke: Nu...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx