Af - 25/12-16 18:51; Opdateret: 27/12-16 16:10

Opdatering: Sådan gik det for 48-årige Hanne, der ALDRIG har fundet mandlenOpdatering: Sådan gik det for 48-årige Hanne, der ALDRIG har fundet mandlen

Hanne Hamann har i sine 48 år aldrig prøvet at vinde mandelgaven. Vi har ringet hende op for at høre, hvordan det gik.

storybild

Hanne Hamann. (Billede: Privatfoto)

I går skrev vi om 48-årige Hanne Hamann fra Lohals på Langeland, som aldrig i sit liv har prøvet at finde mandlen, når der er blevet serveret risalamande i juledagene.

Et par læsere har skrevet ind for at høre, hvordan det så gik denne gang, så vi har taget fat i Hanne igen dagen derpå:

Nå, Hanne. Fik du så mandlen denne gang?
- Nej, det gjorde jeg ikke. Og vi var sgu kun fire, der spiste risalamande, så der var ellers store chancer.

Det var da utroligt ...
- Ja, jeg kan heller ikke forstå det. Jeg havde ellers valgt en lille skål, så jeg vidste, der ville blive spist op. Men niks - heller ikke denne gang.

Ikke for at træde i det, men hvad gik du glip af?
- Jeg havde sat mine unger til at købe mandelgaven i år, så jeg ikke vidste, hvad det var. Det var en æske chokolade og tre krus.

Hvad så? Har du opgivet håbet for nogensinde at finde mandlen?
- Nej. Jeg sidder lige og er ved at pakke nogle små gaver ind, som jeg skal have med ned på det lokale asylcenter til noget pakkeleg. Der er også risalamande, så jeg krydser fingre.

Hanne Hamann virker ved godt mod trods sit utrolige uheld, når det kommer til risalamande. Men det er da ikke helt sjovt at være hende, når der er en anden, der sidder med mandlen.

- Det irriterer mig grænseløst efterhånden. Det er bare så nederen, griner hun.

Hun understreger imidlertid, at hun ikke vil tage imod mandlen fra andre, hvis de skulle få medlidenhed med hende.

- Det gider jeg ikke. Det skal være rigtigt. Ellers er det ligesom at tage æren for noget arbejde, man ikke har udført, siger hun.

Her på redaktionen krydser vi fingre for, at det lige pludselig lykkes for dig, Hanne!

LÆS OGSÅ: 48-årige Hanne har aldrig vundet mandelgaven: - Jeg har prøvet alt

LÆS OGSÅ: Psykolog: Derfor skal du snyde med mandlen

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skatteministeren afslører: Så dyrt...
bt.dk
Geggo afslører: Jeg er startet på en...
bt.dk
Dansker bag banebrydende forskning:...
bt.dk
Politiet jagter mand med specielle...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx