13/02-18 15:10

Hendes lille søn er ikke som alle andre: Nu rører hans historie tusinder af danskereHendes lille søn er ikke som alle andre: Nu rører hans historie tusinder af danskere

Hans mor har delt noget af historien på Facebook.

storybild

Felix er halvandet år. Han har vand i hovedet og har allerede adskillige hospitalsindlæggelser og operationer bag sig (Billede: TV 2 Østjylland)

Anne-Mette Tjørnelund er en af de mange tusinde, der læser med, selv om hun hverken kender Felix eller hans mor

Siden Felix blev født, har hans mor skrevet opslag på facebook om livet med et sygt barn.

For da Felix for halvandet kom til verden, stod det hurtigt klart, at han ikke helt var som de fleste børn. Han har vand i hovedet, og det har allerede betydet utallige hospitalsindlæggelser og store operationer.»At blive forældre til at barn med udfordringer, som Felix har, krævede rigtig meget samtale for mig,« siger Sabina Kjemtrup, der bor i Randers.

Hun havde ikke mulighed for at gå til psykolog.

»Jeg begyndte at skrive mig ud af det. Jeg kunne hurtigt se, at der var nogen, der fik noget ud af at læse mine tekster,« siger Sabina Kjemtrup til TV2 ØSTJYLLAND.

Først var det i form af opdateringer til de nærmeste. I dag følger flere tusinde med i den lille families dagligdag

»Det er rørende, at der er så mange, der har lyst til at læse om min dreng. Det er grænseoverskridende og virkelig også noget, jeg tænker over. Men jeg har også gjort op med mig selv, at hvis jeg skulle have den her side, så skulle jeg være ærlig,« siger Sabina Kjemtrup.

Her ses Sabina Kjemtrup, der er mor til Felix. Hun beskriver livet med et sygt barn på Facebook (Billede: TV 2 Østjylland)

Anne-Mette Tjørnelund er ergoterapeut og fra Horsens. Hun kender ikke Sabine og Felix, men hun er en af dem, der følger Sabina Kjemtrups facebook-side.

»Hver gang hun lægger noget op, så læser jeg det. Det er rigtig synd for den familie. Alt det de har været igennem og skal igennem fremover. Men jeg læser det også, fordi jeg kan se, at det er en familie, der kæmper, det giver også mig lyst til at kæmpe,« siger Anne-Mette Tjørnelund.

»Jeg reflekterer meget over, hvordan hun oplever at komme ind i sygehusverdenen. Hvilke ting der skal til for at gøre deres dag god,« siger Anne-Mette Tjørnelund.

Vand i hovedet eller hydrocephalus kendetegnes ved et overskud af hjerne- og rygmarvsvæske i hjernen. Overskuddet af væske får hjernens hulrum til at udvides. Det øgede tryk kan skade hjernevævet. Det høje kranietryk nedsættes ved hjælp af en operation, hvor der dannes et afløb fra hulheden i kraniet til et andet sted på kroppen, et såkaldt dræn.

Kilde: Sundhedsguiden.dk

Anne-Mette Tjørnelund følger med i Felix og hans families dagligdag. Selv om hun hverken kender Felix eller hans familie. (Billede: TV 2 Østjylland)

Carsten Stage forsker blandt andet i sygdomskommunikation og sygdomsfortællinger på de sociale medier. Ifølge ham er der flere grunde til, at folk lægger sygdomsforløb åbent frem på sociale medier.

»Mange begynder med at oprette en profil for nemt at kunne kommunikere med familie og bekendte,« siger Carsten Stage, der er forsker på Aarhus Universitet.Men ofte kommer der flere læsere til.

»Det hjælper at skrive om de kaotiske processer, som man befinder sig i. Det skaber en form for overblik over forløbet i en situation, der er kaotisk. Så bare det at få sat ord på har en positiv effekt,« siger Carsten Stage.

Derudover spiller fællesskabet på de sociale medier en stor rolle.

»Det digitale fællesskab er der altid. Modsat familie og venner, som man skal ramme, når de lige har tid. Det kan være vældig socialt isolerende at gennemgå et sygdomsforløb,« siger Carsten Stage.

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

OL-atlet chokerer og forarger med...
bt.dk
Wozniacki ude efter tre timer langt...
bt.dk
Håndværkere skal i retten: Anklages...
bt.dk
Tre biler går op i røg i Ishøj:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx