Af Niels Pedersen - 11/01-18 13:14

3 ud af 4 danske forældre gør det: Men det skader dit barn3 ud af 4 danske forældre gør det: Men det skader dit barn

Du ved det godt inderst inde

storybild

Modelfoto. (Billede: Iris)

Du ved inderst inde godt, at det er forkert. Alligevel gør du det.

Af afmagt: Råber af dit barn, når han insisterer på, at du giver ham overtøjet på om morgenen, selvom du har fortalt ham, at I har travlt og skal ud af døren. NU. Eller når hun bliver ved med at forstyrre dig under madlavningen trods gentagne formaninger om, at du altså ikke har tid lige nu.

Tre ud af fire danske forældre med børn i alderen fire til seks år råber af og til af dem - selvom størstedelen af småbørnsforældrene godt ved, det er forkert og ville ønske, at de ikke gjorde det. Det viser en ny undersøgelse, som magasinet Vores Børn står bag.

Ifølge familievejleder og forfatter til flere bøger om børneopdragelse Lola Jensen opnår du faktisk det stik modsatte af det, der er hensigten, når du råber af dine børn.

»Hvis det er de primære voksne, som barnet skal have den ubetingede kærlighed af, som råber, så tager barnet det mere ind som en skramme på selvværdet end som en læring,« siger hun til Vores Børn og tilføjer, at barnet i mange tilfælde bliver mere uroligt og uregerligt og hører mindre efter, når mor eller far skælder ud.

Og ikke nok med det. I stedet for at indgyde lidt tiltrængt respekt risikerer du faktisk at miste grebet efter at have irettesat dit barn med hævet stemme. Lola Jensen forklarer, at forældre ofte af skyldfølelse og dårlig samvittighed slækker på kravene til barnet efterfølgende, og det fører let til en ond spiral af færre eller udviskede grænser og dermed mere skældud.

I stedet bør du, når det brænder på og du kan mærke, at du er ved at miste besindelsen, lige tælle til ti for at få blodtrykket til at falde lidt. Derefter kan du fortælle barnet, hvad du forventer med få og letforståelige ord. Lange og snørklede voksenforklaringer fører derimod til frustration og ofte protester hos barnet. Du bør også styre udenom ordet 'nej' og i stedet fokusere på, hvad barnet gerne må.

Ifølge Børns Vilkår tager børn ligeså meget skade af skældud som af lussinger. Organisationen modtager mange opkald fra dybt bedrøvede børn, som er kede af at deres mor og far råber af dem og ikke forstår, hvorfor de bliver skældt ud igen og igen.

»For os er det klart, at skældud ikke er en opdragelsesmetode, men mere et tegn på afmagt hos forældrene. Og jeg tror desværre, at mange har den opfattelse, at når man nu ikke må slå børn, så er det i hvert fald legitimt at skælde dem ud, men det giver desværre nogle af de samme skader,« sagde direktør for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl til Politiken i 2015.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efter Wengers afsked: Mange vil have...
bt.dk
Realitystjerne har dumpet sin fyr:...
bt.dk
Dansk stjerne i mystisk fravær:...
bt.dk
Tillykke til Prinsesse Isabella: I...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx