Af - 19/05-17 18:04

DMI advarer: Lad dig ikke narre af sommersolen - her er der risiko for skybrudDMI advarer: Lad dig ikke narre af sommersolen - her er der risiko for skybrud

Skal du ud i aften? Så er det en god idé at tage en paraply med.

storybild

Festtøjet kan blive drivvådt, hvis du ikke tager dine forholdsregler i aften. (Billede: Scanpix/Simon Læssøe)

Skal du ud denne fredag aften? Så vil det være en god idé at tage en paraply med - i hvert fald hvis du bor i det sydvestjyske.

Der er nemlig risiko for kraftig regn og skybrud.

Det fortæller den vagthavende meteorolog ved DMI - Frank Nielsen - fredag eftermiddag.

- Det er en front nede ved Holland og det vestlige Tyskland, som kan trænge op og give nogle byger, som måske også indeholder noget skybrud. Der er i hvert fald risiko for det, forklarer han.

Derfor udsendte DMI også tidligere fredag eftermiddag et varsel om netop kraftig regn og skybrud.

'Bygerne kan give lokale skybrud med 15 mm regn eller mere på en halv time, men bygerne bevæger sig ret hurtigt, så det er ikke sikkert, at nedbørmængderne bliver store nok til, at det kan betegnes som skybrud', lød det i varslet.

Regn kan drille en ellers solrig og varm sommerweekend
Regn kan drille en ellers solrig og varm sommerweekend

Det er dog ikke hele Danmark, der står til at kunne blive ramt af regnen.

- Det er i det sønderjyske, at risikoen er størst i øjeblikket. Det ser ud til at være fra grænseegnen og op mod Ringkøbing Fjord. Så den sydvestligste del af Jylland vil kunne blive ramt, men måske med mest tyngde mod syd, siger Frank Nielsen.

Når bygerne kryber ind over land, vil de kunne give 24 millimeter eller mere regn på seks timer.

Derefter trækker de væk fra landet igen og går mere eller mindre i opløsning.

Regnen forventes ifølge DMI at kunne ramme fra midten af fredag aften.

- Hvis det går som præsten prædiker, så er det mest sandsynligt, at det er her ved 22-tiden. Midt på aftenen og hen mod midnat ser der ud til at være størst mulighed - eller risiko, siger meteorologen.

Resten af landet ser ud til at få en fin og sommerlig aften.

Det gode sommervejr kommer dog ikke ud til at fortsætte lørdag.

- Der bliver vejrsituationen igen lidt opdelt, siger Frank Nielsen.

Lørdag formiddag vil der stadig kunne være solskin på Bornholm og ved Vendsyssel, men samtidig er det et bælte ned gennem Midtjylland og Sjælland, hvor der er overskyet.

- Der vil også kunne være en lille smule regn i det, men i løbet af eftermiddagen ser det ud til at klare op igen fra sydvest. Men det er en anden luft, vi får. En noget køligere luft, end vi har haft, siger meteorologen og slutter:

- Der ender med at komme noget sol mange steder i løbet af eftermiddagen, men i stedet for de her 15-25 grader, vi har haft, så hedder det nok nærmere 12-15 grader. Nogle steder dog lokalt 20 grader. Så det er væsentligt koldere luft, der blæser ind over i morgen, men ikke hele dagen. Men det vil kunne mærkes, når det bliver en frisk vestenvind.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx