Af Bo Poulsen - 06/11-17 18:24

Nadia vejede 92 kg: Så tog hun en drastisk beslutning - se hendes vilde forvandling herNadia vejede 92 kg: Så tog hun en drastisk beslutning - se hendes vilde forvandling her

30-årige Nadia Tornehave fra Fyn fortæller nu om sin store forvandling.

storybild

Sådan så Nadia Tornehave ud, da hun vejede mest.

30-årige Nadia Tornehave er i dag glad for sin krop.

Men det har ikke altid været sådan for fynboen. Der var nemlig en periode, hvor hun var meget overvægtig.

»Jeg har altid været en tynd og meget trænet pige, men så fik jeg en skade som 19-årig. Jeg begyndte at tage lidt på, og så var det jo en alder, hvor jeg gik i byen. Så fik jeg en kæreste, og så blev jeg bare tykkere og tykkere,« siger hun.

Den enlige mor fortæller, at det toppede, da hun var mellem 23-24 år. Her vejede hun nemlig hele 92 kg. Og det var som sådan ikke, fordi hun proppede sig med slik og usunde sager. Men baggrunden som eliteidrætsudøver gav bagslag, da hun var skadet.

»Jeg har altid godt kunnet spise nogle store portioner. Og da jeg var meget aktiv, var det ikke noget problem. Men det havde jeg svært ved at vænne mig af med,« siger hun og fortsætter:

»Jeg er jo kun 1,5 meter høj. Så jeg var en tyk lille prop.«

Turene til supermarkedet blev fysisk hårde, og selv en lille gåtur op af en trappe kunne gøre hende helt forpustet. Derfor skulle der ske noget.

Nadia Tornehave forklarer, at hun har forsøgt sig med en række kure, men det var slet ikke det, som har været medvirkende til det enorme vægttab.

»Jeg greb det an udelukkende via kosten. Jeg var ikke et sted i mit liv, hvor jeg magtede begge dele (livsstilsændring og træning, red.),« siger hun.

Dog gav hun sig selv lov til en enkelt dag, hvor hun fik lov til at synde. Ofte var det en lidt speciel ting, som hun ville 'synde' med.

»Rugbrød savnede jeg helt vildt. Jeg er nemlig ikke så meget til kartofler, ris og pasta. Jeg har nok også været på McD efter en bytur, men det smadrede min mave flere dage efter. Kroppen får helt et chok med al det fedt.«

5. februar 2015 rammer hun sin drømmevægt på 50 kg. Hun havde på cirka fire år smidt hele 42 kg.

Efter hun tabte sig, har hun fået en operation for at fjerne overskydende hud fra maven. Inden for det seneste års tid har hun allieret sig med sin storebror, som er fitnessinstruktør. Han har hjulpet hende med at tilrettelægge træningen. Men det var altså livsstilsændringen, der var altafgørende for vægttabet.

»Der er mange, der har troet, jeg har trænet undervejs. Man kan godt tabe sig bare ved hjælp af en kostændring. Der er piger, som mig, der ikke kan overskue begge dele,« lyder budskabet.

Den sosu-hjælperuddannede Nadia Tornehave fortæller, at hun startede med at sætte sig et delmål om at tabe 10 kg. Og efter det kunne hun sætte et nyt delmål, der også lød på, at hun ville tabe 10 kg, indtil at hun nåede den rette vægt for hende.

I dag træner hun seks gange om ugen, men hun er ikke på en lige så striks diæt, som hun var under sit store vægttab. Dog er hun stadig påpasselig, for som hun selv siger, så skal hun bare gå forbi en bager for at tage fem kilo på.

Derfor håber hun også, at hun kan bruge sin Instagram-profil til at motivere andre, der har lyst til at tabe sig. Det har hun også hjulpet veninder med.

»Jeg har nogle veninder, som jeg har hjulpet. Det er rigtigt fedt, det giver et eller andet. At man også har lyst til at blive ved med det selv.«

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx