Af - 09/09-14 16:52; Opdateret: 09/09-14 18:56

Glem DMI: Fortidens varsler afslører efterårsvejretGlem DMI: Fortidens varsler afslører efterårsvejret

Gamle mundheld forudsiger, hvordan vejret bliver i Danmark i den kommende tid.

storybild

Foto: Polfoto/metroxpress

Danskerne kan forvente godt vejr resten af september, men kan til gengæld se frem til en lang og kold vinter.

I hvert fald hvis man skal tro overleverede mundheld fra før der var noget, der hed Danmarks Meteorologiske Institut.

- Giver august for meget vådt, bliver septembervejret godt, lyder det blandt andet i et rim fra 1863.

Og våd var den forrige måned. Faktisk faldt der hele 117 millimeter nedbør, som er 50 millimeter mere end normalen for sommermåneden, fremgår det af DMI's arkiv.

Nyd de sidste solstråler: Efteråret er lige om hjørnet
Nyd de sidste solstråler: Efteråret er lige om hjørnet

Ligeledes hedder det sig, at vejret i september bliver som den første dag i måneden. Den bød på otte solskinstimer og bare én millimeter nedbør.

Holder måske ikke stik
Leder af Forsknings- og formidlingsenheden på Det Kongelige Bibliotek, Else Marie Kofod, forklarer dog, at man ikke skal satse ubetinget på, at mundheldene holder stik, da de ikke nødvendigvis passer på danske forhold.

- Nogle mundheld er vandret uhindret over landegrænser. Det, man har sagt i Vestjylland i midten af 1800-tallet, kan stamme fra det niende århundrede et sted i udlandet, siger hun og fortæller, hvor behovet for den type forudsigelser stammer fra:

- Bønderne var forfærdeligt afhængige af vejret. Deres eksistens afhang af, om der kom afgrøder til dem selv og deres dyr. Man har lavet iagttagelser for at se, om man kunne forudsige vejret, og så er noget blev til mundheld.

Ned ad bakke
Septembervejret ser dog heller ikke ud til at blive så godt, som varslerne kunne antyde. Langtidsmeteorolog hos DMI, Steen Hermansen, fortæller til metroxpress, at de sidste to uger af den første efterårsmåned ser mindre gode ud.

Kan man nu heller ikke tage et hvil uden at gå viralt?
Kan man nu heller ikke tage et hvil uden at gå viralt?

- I sidste halvdel af september begynder det at blive mere ustabilt. Det bliver ikke koldt, men der kommer flere byger og mere regn, end vi har set.

- Der vil være nogle fine dage, men i de sidste små to uger, vil der være solunderskud. Det går ned ad bakke, som måneden går på hæld, fortsætter meteorologen.

Lang vinter
Mens langtidsmeteorologen må stoppe sine forudsigelser her, er der ingen begrænsninger på de gamle mundheld. Ekspelvis tegner det til, at vinteren bliver lang.

- Er i august den første uge hed, så varer vinteren længe ved, hedder det sig i et rim fra 1772.

August begyndte nemlig ganske varm, da den toppede den 3. dag i måneden med 31,7 grader.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Lauritz.com har i årevis solgt...
bt.dk
Profil afslører Ståles barske...
bt.dk
Kronprins Frederiks ekskæreste i...
bt.dk
Stort dansk firma advarer: Svar ikke...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx