Af - 30/04-17 18:41; Opdateret: 30/04-17 19:42

Populær dansk gamer har indsamlet kæmpebeløb til børn med kræftPopulær dansk gamer har indsamlet kæmpebeløb til børn med kræft

Den danske streamer og gamer Foad 'Fjallefar' Darwich har indsamlet mere end 360.000 kroner til kræftsyge børn ved at streame i mere end 24 timer i streg.

Bildstrecke im Grossformat »

- Om jeg er træt? Jeg er smadret. Jeg kører på adrenalin lige nu.

Sådan siger Foad Darwich - bedre kendt som den danske gamer ‘Fjallefar’ - med et hæst grin, da metroxpress fanger ham over telefonen. På det tidspunkt har han været vågen i lige knap et døgn, hvor han har siddet stort set uafbrudt foran computeren.

Kristoffer takker DSB for at give hans kræftramte søn et minde for livet
Kristoffer takker DSB for at give hans kræftramte søn et minde for livet

Men den 26-årige aalborgenser har ikke fordrevet tiden. Med hjælp fra tusindvis af brugere på streaming-platformen Twitch har han samlet mere end 360.000 kroner ind til, at kræftsyge børn kan få noget glæde i deres liv.

- Jeg havde håbet på 10.000 kroner. Jeg tænkte, det ville være helt hjernedødt, hvis det kunne lade sig gøre. Men det her er vanvittigt. Det er en stor, stor støtte, og det er virkelig ubeskriveligt, siger den tydeligt rørte gamer.

Renee opdagede, hun havde kræft - takket være hendes hundehvalp
Renee opdagede, hun havde kræft - takket være hendes hundehvalp

Fjallefar mistede selv sin mor til kræft den 21. april i år efter syv års sygdom. I den sidste halvanden måned af hendes liv flyttede han praktisk talt ind på hospitalet for at være ved hendes side, og i den tid indså han, hvor hård en tilværelse det er at være indlagt med kræft.

- Det gik op for mig, hvor meget man går igennem, når man er i et stadie af ens sygdom, hvor der stort set ikke er noget at gøre mere. Hvor det “bare” handler om at holde patienten i live. Der er ikke noget glæde. Der er ikke noget som helst. Man ligger bare i en seng og venter, fortæller han.

Det gav ham idéen til at gøre noget godt for de mange børn, der også lider af kræft, så i samarbejde med Børnecancerfonden stablede han en indsamlingsside på benene og indledte sit 24 timers maraton-stream.

Kræftsyg dansk pige har en hobby, der varmer dit hjerte
Kræftsyg dansk pige har en hobby, der varmer dit hjerte

Det gik langt bedre end forventet, og de 10.000 kroner, han først havde sat som mål, blev hurtigt indsamlet. Så var det 100.000 kroner, så 200.000 - og efter 25 timer, da streamet sluttede, stod måleren 364.462 kroner.

- Hele gaming- og streaming-communitiet i Danmark er gået sammen om at bringe det her videre til børnene, og hvis det ikke betyder noget, så ved jeg ikke hvad, siger Fjallefar.

Han har besluttet, at pengene skal gå til gaming-relaterede fornøjelser for de syge børn. Det kan være udflugter til netcaféer og indkøb af spillekonsoller, de han hygge sig med. Det er Børnecancerfonden gået med til, og her sætter man enorm pris på Fjallefars tiltag.

- Det her viser jo med al tydelighed, at mange bække små gør stor å. Han har formået at få engageret hele gamer- og streaming-communitiet, som han er en del af, og som mange af os ikke kender. Der har været sindssygt mange inde og donere 20 kroner, 50 kroner, 100 kroner - og det løber jo op, når man står sammen. Jeg er meget imponeret, siger kommunikationsansvarlig ved Børnecancerfonden, Tine Skovmøller.

Det søde gamer-liv: Så meget har Danmarks bedste Counter-Strike-hold tjent
Det søde gamer-liv: Så meget har Danmarks bedste Counter-Strike-hold tjent

Tabet af hans mor ligger stadig dybt i Fjallefar. Men oplevelsen af, at så mange mennesker har støttet op om hans sag, er ubeskrivelig for ham.

- Selvfølgelig gør det ondt - det gør fucking ondt. Men jeg har taget al sorgen og vendt det om til noget positivt. Tusind, tusind, tusind tak til alle folk, der har støttet op omkring det her med hjertet på det rette sted, siger han.

19-årige danske Michaela lever af at spille Counter-Strike
19-årige danske Michaela lever af at spille Counter-Strike

Du kan se eller gense Fjallefars monster-stream herunder. Du kan desuden stadig donere penge via dette link.

Watch live video from Fjallefar on www.twitch.tv

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx