Af Ritzau - 04/01-17 21:51; Opdateret: 05/01-17 13:31

Regeringen mørklægger centrale tal om NordsøolienRegeringen mørklægger centrale tal om Nordsøolien

Folketingets Præsidium bør tage sag om mørklægning af centrale tal om Nordsøolien op, mener ekspert.

storybild

Skatteministeriets revurdering af tavshedspligten kommer under de nuværende forhandlinger om fremtiden for det vigtige Thyra-felt i Nordsøen, som foregår mellem regeringen og Mærsk, der opererer oliefelterne. (Billede: Scanpix/Tom Ingvardsen/mærsk Olie Og Ga)

Regeringen mørklægger centrale tal for olieselskabernes forventede fremtidige indtægter fra Nordsøolien. Det skriver Berlingske Business.

Efter en "revurdering" af tavshedspligten vil Skatteministeriet således ikke længere offentliggøre skøn over den andel af statens samlede indtægter, der stammer fra Dansk Undergrunds Consortium (DUC).

DUC står for langt størstedelen af den danske produktion af olie og gas. Den danske stat ejer gennem Nordsøfonden en femtedel. Resten ejes af A.P. Møller - Mærsk, Shell og Chevron.

Det seneste skøn af DUC's samlede indtægter frem mod år 2042 stammer fra 2011. Enhedslisten skatteordfører, Rune Lund, bad derfor om en opdatering i 2016.

Skatteministeriet har dog kun villet orientere Folketinget i fortrolig form. Og det er ikke godt nok for Rune Lund.

Han kalder det "en fuldstændig uacceptabel indskrænkning af Folketingets muligheder for at deltage i den offentlige debat".

- Det er rigtigt, at Skatteudvalget har fået oplysningerne i fortrolig form. De oplysninger, som vi tidligere har kunne få i fuld offentlighed, vil regeringen ikke længere give os i offentlighed.

- Dem må vi kun få under fortrolighed, og dermed kan vi ikke bruge oplysningerne i den offentlige debat uden at gøre os skyldige i en kriminel handling, siger Rune Lund til Berlingske.

Skatteministeriet har forklaret, at det i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet havde "foretaget en fornyet faglig vurdering af omfanget af tavshedspligten":

- Den fornyede vurdering skyldes ikke lovændringer. Der er alene tale om en revurdering af omfanget af skattemyndighedernes særlige tavshedspligt i forhold til den konkrete forespørgsel, lød svaret ifølge Berlingske Business.

Revurderingen af tavshedspligten kommer under de nuværende forhandlinger om fremtiden for det vigtige Thyra-felt i Nordsøen, som foregår mellem regeringen og Mærsk, der opererer oliefelterne.

Enhedslisten har i mange år har været kritisk over for statens aftale med Mærsk om Nordsøolien. Rune Lund undrer sig over, at mørklægningen er sket under de nuværende forhandlinger.

- Jeg kan konstatere, at den revurdering af tavshedspligten er kommet, efter at Mærsk i begyndelsen af april 2016 fremsatte trusler om at lukke Tyra-platformen. Det forekommer mig som en meget påfaldende timing.

- Det er helt uklart, hvad denne revurdering bygger på ud over, at regeringen ønsker at mørklægge disse tal, siger han blandt andet til Berlingske Business.

LÆS OGSÅ: Nordsøolie koster 50 dollar for første gang i et halvt år

LÆS OGSÅ: Regeringen udskyder hurtigere tog mellem de store byer

LÆS OGSÅ: 240.000 tønder ekstra olie sender olieprisen i knæ

LÆS OGSÅ: Analysechef bag beregninger: Dele af Togfonden er ikke økonomisk bæredygtigt

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx