Af Jeppe Pedersen - 23/08-17 07:36

Torso matcher Kim Walls DNA: - Det kræver kun en kniv for at partere et ligTorso matcher Kim Walls DNA: - Det kræver kun en kniv for at partere et lig

Mandag aften blev der på ubehagelig vis fundet en kvindetorso, hvor arme, ben og hoved var skåret af, i vandet ved Kalvebodfælled på Vestamager. Tirsdag eftermiddag meddelte politiet så, at lemmerne var skåret af ved en bevidst handling, og onsdag bekræftede politiet, at det med al sandsynlighed ER liget af den forsvunde svenske journalist Kim Wall, der er blevet fundet.

storybild

Politiet fik mandag en anmeldelse om et kvindelig i vandet ud for det sydvestlige Amager. (Foto: mathias Øgendal /Scanpix 2017). (Foto: /Scanpix 2017)

Selv om det lyder voldsomt og ikke mindst svært at partere et lig på den måde, er det faktisk ikke tilfældet.

Det fortæller retsmedinciner og vicestatsobducent ved Aarhus Universitet, Ole Ingemann Hansen.

»For en fagperson ville det ikke være svært, hvis man har skarpt nok værktøj. Man skal bare vide, hvordan man undgår at komme ind i en knogle og vide, hvor ledbåndene sidder. Du kan helt undgå at skulle skære igennem knogle, hvis du har fagviden nok omkring det,« siger han, da både armene, lårbenene og hovedet er hæftet sammen med resten af kroppen via brusk og ledbånd.

Derudover fortæller Ole Ingemann Hansen også, at det ikke kræver noget specielt værktøj for at skulle dissekere lemmer.

»Du ville i teorien kunne gøre det med en brødkniv. Men det er selvfølgelig nemmere med en skarp køkkenkniv. Men da du kun skal skære i hud, muskel og ledbånd, behøver du ingen sav,« fortæller Ole Ingemann Hansen.

Både skulderen, lårbensknoglen og hovedet sidder ikke fast til resten af kroppen via knogle, og derfor er det muligt helt at undgå at skulle skære knogle over for at fjerne både arme, ben og hoved fra en torso.

Og selv om det er store lemmer, det drejer sig om, behøver det ikke at bløde voldsomt, fortæller han.

»Hvis personen er død, slår hjertet ikke, og så er der ikke nogen blodcirkulation. Så det er ikke ligesom, hvis en person bliver stukket ned i live, hvor det kan bløde rigtigt meget, Der er ca. fem liter blod i et menneske - fire og et halvt liter for en kvinde,« siger han.

Det er ikke første gang, at politiet finder et parteret lig.

29. august sidste år blev et parteret lig fundet i et skov i Albertslund. Liget havde forbindelse til et rockerdrab.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx