25/10-17 15:36; Opdateret: 25/10-17 17:31

R-leder om Allerslevs exit: Tillid er vigtigst i politikR-leder om Allerslevs exit: Tillid er vigtigst i politik

Morten Østergaard respekterer partifællen Anna Mee Allerslevs beslutning om at stoppe i politik i København.

storybild

København. Efter en række møgsager valgte Anna Mee Allerslev (R) onsdag at trække sig ud af politik i København.

Beslutningen respekteres af De Radikales leder, Morten Østergaard. Han vil nu have fokus tilbage på politikken forud for kommunalvalget 21. november.

- Tillid er den vigtigste ingrediens i politik. Jeg respekterer, at Anna Allerslev trækker sig, så fokus kan være på radikale visioner for København, skriver han på Twitter.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Morten Østergaard.

Tilbage står det, om Allerslev for eksempel fortsat har en fremtid hos De Radikale. Det kunne for eksempel være i landspolitik.

Allerslevs exit kommer blandt andet, efter at det er kommet frem, at hun havde lånt lokaler på rådhuset kvit og frit til sin bryllupsreception i august.

Den normale lejeudgift er på 65.000 kroner. Beløbet har Allerslev efterfølgende betalt, efter at først BT skrev om bryllupsreceptionen.

På Facebook minder Østergaard om, at man ikke må glemme, hvad Allerslev har gjort for københavnerne.

Hun er i øjeblikket integrations- og beskæftigelsesborgmester i København, men den post vil hun give fra sig hurtigst muligt.

- I lyset af de seneste ugers begivenheder glemmer man nemt, at Anna over de sidste otte år har bidraget markant til at gøre København til en bedre by. Det arbejde fortjener hun stor anerkendelse for.

- Nu skal fokus tilbage på de radikale visioner for udviklingen af København.

- Jeg vil gøre mit for at hjælpe den nye politiske ledelse og de mange dygtige kandidater med det.

- Så vi sammen kan skabe et grønnere, stærkere og mere rummeligt København, hvor vores børn og unge har mulighed for at gøre deres drømme til virkelighed, skriver Østergaard.

Tirsdag svarede Østergaard ellers "ja" til, at Allerslev var den rigtige spidskandidat for partiet i København.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx