Af Silla Bakalus - 27/03-18 22:28

Karameller og tyggegummi gjorde dem stenrige: Nu forsøger jyske milliardærbrødre sig i en helt anden brancheKarameller og tyggegummi gjorde dem stenrige: Nu forsøger jyske milliardærbrødre sig i en helt anden branche

De har i forvejen en stor formue.

storybild

Holger Bagger-Sørensen er far til de Claus og Steen Bagger. Han er barnebarn til stifteren Holger Sørensen. Holger Bagger-Sørensen overdrog i 2015 tøjlerne i sit livsværk til sine sønner. (Billede: CLAUS FISKER)

Når man er Danmarks 34. rigeste familie med en formue, der tælles i milliarder, er der plads til investeringer 'for sjov'. Og det er tilsyneladende, hvad to stenrige brødre fra familien Bagger-Sørensen har kastet sig ud i. De har nemlig købt sig ind i et gammelt champagnehus, skriver Børsen.

De vejlensiske brødre Bagger-Sørensen kan takke deres oldefar Holger Sørensen for en god ide. Det var nemlig oldefaderen, som grundlagde den karamelfabrik, der sidenhen begyndte at producere tyggegummi – blandt andet det kendte Stimorol. Tyggegummifabrikken Dandy blev siden en sand guldgrube for familien, der sidste år var placeret som nummer 34. på Berlingskes liste over Danmarks rigeste med en formue på tre milliarder kroner.

Og med den slags formuer er der plads til fornøjelser. Og det virker til at være nøjagtigt, hvad de to brødre Steen og Claus Bagger-Sørensen har tænkt. Brødrene har nemlig valgt at fornøje sig med at investere i det fransk-svenske champagnehus Hatt et Söner, der har rødder helt tilbage til 1865, hvor de første vinstokke blev plantet af den daværende franske ejerfamilie.

Det fortæller Hans-Henrik Eriksen, der er administrerende direktør for familien Bagger-Sørensens holdingskab, til Børsen:

»Det er sådan mest bare for sjov, men vi tror, at det kan blive en rigtig god forretning på længere sigt,« siger han. Han vil ikke afsløre, hvor mange penge familien har investeret i champagnehuset, men han tilføjer dog, at familien selvfølgelig forventer et afkast – og ikke kun i form af champagne.

Holger Bagger-Sørensen er far til de Claus og Steen Bagger. Han er barnebarn til stifteren Holger Sørensen. Holger Bagger-Sørensen overdrog i 2015 tøjlerne i sit livsværk til sine sønner. (Billede: CLAUS FISKER)

Den vejlensiske familie solgte tilbage i 2002 en ordentlig luns af deres tyggegummiimperium samt varemærkerne Stimorol og V6 for 2,6 milliarder kroner til den britiske slik-og sodavandsproducent Cadburry-Sweppes.

Siden har familien været ekstremt velhavende og figureret på listerne over Danmarks rigeste. I 2016 kunne familien atter føje et milliardbeløb til den kæmpe formue, da den frasolgte Fertin Pharma, der producerer nikotin-tyggegummi. Dengang fortalte familien, at den ville fejre salget med en tur på Jensens Bøfhus.

Ifølge Børsen kunne familien efter salget notere en gevinst på 1,4 milliarder kroner i seneste regnskab.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dagens horoskop: Det siger stjernerne...
bt.dk
23-årige Maria er kristen og går med...
bt.dk
Mattias Hundebøll afslører særligt...
bt.dk
Bill Cosby dømt for sexovergreb: 'Jeg...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx