Af Ritzau - 26/04-17 01:39; Opdateret: 26/04-17 11:46

Ung bilist drøner fuld over Øresundsbroen i forkert vejbaneUng bilist drøner fuld over Øresundsbroen i forkert vejbane

En 24-årig dansk mand var påvirket af alkohol, da han kørte over Øresundsbroen i den forkerte vejbane.

storybild

En ung mand kørte påvirket af alkohol over Øresundsbroen i den forkerte vejbane fra Sverige mod Danmark. Københavns Politi vil nu sigte ham for spirituskørsel (arkivfoto). (Billede: Free/Pressefoto Rigspolitiet)

En ung, dansk mand fik ene mand stoppet al trafik på Øresundsforbindelsen mellem Danmark og Sverige sent tirsdag aften.

Trafikken var lukket fra klokken 23.44 til 00.08.

Det oplyser Københavns Politi.

Manden kørte påvirket af alkohol over Øresundsbroen i den forkerte vejbane fra Sverige mod Danmark.

- Umiddelbart før betalingsanlægget, der ligger på den svenske side, vender han om og kører dermed i den forkerte side.

- Øresundsbroens kontroltårn får lukket bommene, og politiet alarmeres, siger Jens Genders, pressemedarbejder ved Øresundsbroen.

Han fortsatte sin kørsel, indtil politiet fik ham stoppet med en barrikade af biler, da han kom ud af tunnelen på den danske side af forbindelsen.

Spøgelsesbilisten er en dansk mand på 24 år.

Den unge mand vil blive sigtet for spirituskørsel. Han var åbenlyst påvirket under afhøringen, oplyste vagtchefen natten til onsdag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx