Af - 17/04-17 12:23

17-årige Jonas forsvandt torsdag - nu samles folk for at lede efter ham17-årige Jonas forsvandt torsdag - nu samles folk for at lede efter ham

Det er endnu ikke lykkedes for Nordsjællands Politi at finde frem til 17-årige Jonas Schmidt, der forsvandt fra sit hjem i Frederiksværk, efter en fest torsdag aften.

storybild

Nu har politiet givet familien og frivillige lov til at indlede en civil eftersøgning af teenageren, som sidst blev set ved sit eget hjem på Havnevej i Frederiksværk.

»Jeg har lige talt med Jonas' mor, som har fået grønt lyst til en civil eftersøgning,« siger Sofie Sønderup fra organisationen 'Forsvundne Personer' til BT.

Eftersøgningen påbegynder allerede klokken 12.00 mandag middag og vil formentlig fortsætte, indtil det bliver mørkt.

»Planen er, at vi skal gå langs hele kanalen, som skal afsøges,« siger hun.

LÆS OGSÅ: 17-årige Jonas eftersøges: Forsvandt fra sin egen fest

Hun håber på, at få anskaffe nogle humanitære redningshunde, der kan hjælpe med at afsøge området.

Man skal være fyldt 18 år for at deltage i eftersøgningen, og man kan tilmelde sig eftersøgningen på Havnevej 3. Her vil der sidde folk, som kan tage imod folk, der gerne vil give en hånd med.

Sofie Sønderup fortæller, at det vigtigste for familien er, at de skal tage vare på sig selv.

»Det er smadderhårdt, og det er den uvished om ikke at vide, hvad der er sket, som er værst.«

LÆS OGSÅ: Dykkere leder efter 17-årige Jonas i havnen i Frederiksværk

Nordsjællands Politi har tidligere oplyst, at de har tilkaldt dykkere, der skal afsøge havnen, efter man har fundet et par bukser, som muligvis tilhører Jonas Schmidt.

Har du oplysninger, som kan hjælpe politiet, skal du kontakte dem på 114.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx