30/07-17 10:51; Opdateret: 30/07-17 16:15

29-årig mand kom på operationsbordet efter knivoverfald29-årig mand kom på operationsbordet efter knivoverfald

En 23-årig mand er sigtet for grov vold, efter at han stak en 29-årig flere gange i armen i Varde.

storybild

En 29-årig mand fra Varde blev natten til søndag kørt direkte på operationsbordet på sygehuset i Kolding, efter at han blev stukket ned med kniv i Varde. Free/Colourbox/arkiv

Varde. En 29-årig mand blev natten til søndag kørt direkte på operationsbordet på sygehuset i Kolding, efter at han blev stukket ned med kniv i Varde.

Mandens tilstand er søndag eftermiddag stabil. Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Erik Lindholdt.

Politiet har anholdt en 23-årig mand og sigtet ham for grov vold. Han er søndag ved et grundlovsforhør blevet varetægtsfængslet i 14 dage, oplyser vagtchefen.

Knivstikkeriet skete på torvet i Varde, hvor nogle personer stødte sammen.

- Der er to, der er oppe at toppes. Det er en tredje fyr, en 23-årig, der ser det, og han er bevæbnet med kniv.

- Han går så ned og hakker den i armen to gange på den 29-årige mand. Han bliver ramt så alvorligt, at han køres direkte til operationsbordet, fortalte vagtchef Bjørn Pedersen tidligere søndag.

Tidligere søndag lød det, at den 29-åriges tilstand var kritisk. Men søndag eftermiddag er han stabil.

Den tredje part i sagen blev også anholdt, men han er blevet løsladt igen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Det plejer vi ikke at få at vide:...
bt.dk
Her er den overraskende sandhed om...
bt.dk
Kvinde indebrændt: Forsøgte desperat...
bt.dk
Mary fik Frederik til at græde: Læs...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx