Af - 30/01-14 11:46; Opdateret: 30/01-14 13:59

Iskold yoghurt-mand fortsætter trods efterlysning: Smadrer tog for 400.000Iskold yoghurt-mand fortsætter trods efterlysning: Smadrer tog for 400.000

Trods efterlysningen af yoghurt-manden, så fortsætter han med at begå hærværk i s-tog.

storybild

(Billede: Politifoto)

I går sendte Københavns Politi en efterlysning ud af denne uidentificerede mand, fordi de mener, at han har hældt yoghurt og maling ud over sæder i s-tog op til 22 gange.

EFTERLYSNING: Fedladen mand  hælder maling og yoghurt på tog-sæder
EFTERLYSNING: Fedladen mand hælder maling og yoghurt på tog-sæder

Trods efterlysningen fortsætter yoghurt-manden med at begå hærværk - senest har han gjort det i dag, oplyser politiet til mx.dk.

- Vi har fået meldinger fra DSB om, at han både har gjort det i dag og i går, siger vicepolitikommissær Jesper Lotz fra Station City.

Manden har gjort det i et halvt års tid, hvilket har kostet DSB næsten en halv million. Derfor efterlyser de ham nu.

- Han har lavet skader for 400.000 kroner, så på et eller andet tidspunkt, må vi gøre noget for at stoppe ham, siger Jesper Lotz.

Skolebørn indlagt: Fik yoghurt med rottegift
Skolebørn indlagt: Fik yoghurt med rottegift

Manden har hver gang siddet ned, mens han har hældt maling og yoghurt ud over sæderne. Ingen medpassagerer har set ham gøre det, oplyser politiet, der samtidig har fået flere henvendelser i sagen.

- Vi har fået 10-12 henvendelser, som vi arbejder videre med. Vi ved dog endnu ikke, hvem han er, men vi arbejder arbejder på højtryk.

På de sociale medier har der siden efterlysningen blandt andet været debat om ordet 'fedladen', som politiet har brugt i deres beskrivelse af manden.

- Det er for at give en beskrivelse af manden, som vi mener fremstår fedladen. Vi har læst debatten på de sociale medier om, at det er nedsættende, men den diskussion vil jeg ikke gå ind i, siger Jesper Lotz, der dog erkender, at ordet bliver brugt sjældent.

Hærværket startede angiveligt i august-måned, og hvis man har oplysninger om manden, kan man kontakte politiet på 3314 1448 eller 114.

Politiet beskriver manden som: '50-60 år, dansk af udseende, fedladen, gråt kort hår og grå skægstubbe. Bærer oftest på en Netto-plasticpose.'

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx