22/12-13 18:42

Buffeter lægger flere end 1.300 ned med roskildesygeBuffeter lægger flere end 1.300 ned med roskildesyge

Sjusk med håndhygiejne hos køkkenpersonale og buffetgæster smitter hvert år omkring tusinde med den meget smitsomme norovirus på restauranter. Det skriver Søndagsavisen.

storybild

(Billede: Polfoto/arkivfoto)

I 2012 blev 1302 smittet med roskildesyge efter at have spist ved en buffet i en restaurant eller en virksomhedskantine. Og inden for den seneste måned har der været fem udbrud med 166 smittede bare på Sjælland. Det viser tal fra Fødevarestyrelsen.

Derfor har Fødevarestyrelsen og Fødevareministeriet lige nu øget fokus på restauranter med julebuffeter.

Roskildesyge rammer ministerium: 131 er syge
Roskildesyge rammer ministerium: 131 er syge

- De seneste år har vi set, at alt for mange blive syge af maden, og det er derfor, Fødevarestyrelsens julekampagne har fokus på problemet. Det kan ikke være meningen, at man skal frygte at få dårlig mave, når man spiser ude, siger fødevareminister Dan Jørgensen (S) til Søndagsavisen.

Der er sket en markant stigning i smittede inden for de seneste fem år. I 2008 registrerede Fødevarestyrelsen 12 udbrud i Danmark, hvor køkkenmedarbejdere var smittekilden, og 330 mennesker blev syge. Men i 2012 var tallet steget til 24 udbrud. Her blev 862 smittet af køkkenmedarbejdere efter besøg på en restaurant eller en kantine.

Fødevarestyrelsen afslører lige nu en lang række virksomheder i sjusk med hygiejnen ved razziaer på restauranter med julebuffeter.

26 flyrejsende fik roskildesyge på lang tur
26 flyrejsende fik roskildesyge på lang tur

Også buffetgæster smitter hinanden og lægger hele selskaber ned. Der er sket en firedobling i udbrud, hvor buffetgæster smittede andre ved buffeten fra 2010 til 2012. Det skyldes, at vi er blevet mere sjuskede med håndhygiejnen, forklarer udbrudskoordinatoren i Fødevarestyrelsen.

- Under influenzaepidemien for nogle år siden viste hele Danmark, at vi kunne vaske hænder, så der var færre udbrud. Men nu ser vi, at buffetgæster sjusker med håndhygiejnen, så der er sket en stigning igen, siger Morten Lisby.

Udbruddene af smitte med norovirus eller roskildesyge kommer typisk i vinterhalvåret. Symptomerne er voldsom kvalme, opkast, mavekramper, diarré og svimmelhed. Den eneste måde du kan dræbe virus på er ved at vaske dine hænder med vand og sæbe i mindst tyve sekunder.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx