06/09-13 16:20

Den Blå Avis-svindler tilstår megabedrageriDen Blå Avis-svindler tilstår megabedrageri

Politiet sigter 33-årig mand for 61 tilfælde af bedrageri i Danmark. Han lokker med billige tilbud i annoncer.

storybild

En svensker er blevet sigtet for 60 til 70 forhold af bedrageri af Nordsjællands Politi. Han er netop blevet udleveret fra London på begæring fra dansk politi. (Billede: Polfoto)

En 33-årig bedragerisigtet svensk statsborger har erkendt de mange tilfælde af bedrageri, som dansk politi mener, at han har gjort sig skyldig i.

- Da vi fredag afhørte ham, erkendte han umiddelbart de 61 forhold, som vi sigter ham for, siger vicepolitikommissær Lau Lauritzen, Nordsjællands Politi.

Manden sigtes for at have lokket med fantastiske tilbud i annoncer i Den Blå Avis, hvor han tilbød Ipads og Iphones til priser på 1000 kroner under normalprisen.

LÆS OGSÅ: Storbedrager udleveret fra London til Danmark

Han har lokket temmelig mange mennesker til at sætte penge ind på en konto i en bank i London, men varerne så de aldrig noget til.

Bedrageriet er gået ud over folk i hele Danmark. Han er sigtet for at have snydt for 125.000 kroner.

Nordsjællands Politi har efterforsket sagen siden 2010.

I maj blev der udstedt en arrestordre på manden, og i juni blev han anholdt og fængslet i Newcastle i England. Her har han ventet på at blive udleveret, så der kan føres sag mod ham i Danmark.

Torsdag aften ankom han til Københavns Lufthavn, og fredag blev han fremstillet i grundlovsforhør, hvor dommeren varetægtsfængslede ham i 14 dage.

- Det er altid svært at bevise, hvem der har siddet bag et tastatur ved en computer i et fremmed land, men nu da det ser ud til, at han vedstår sig alle forholdene, så er vi jo nået ret langt, siger Lau Lauritzen.

Han regner med, at efterforskningen kan afsluttes forholdsvis hurtigt, så manden kan komme for retten om få uger.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx