18/07-17 13:47; Opdateret: 18/07-17 14:27

Eks-soldat fængslet for at true med at skyde politiEks-soldat fængslet for at true med at skyde politi

En 42-årig mand blev mandag anholdt og sigtet for at true med at skyde politifolk på politistation i Randers.

storybild

En 42-årig tidligere soldat, som lider af PTSD, er tirsdag blevet varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling. Han er sigtet for at have truet med at skyde politifolk. Free/Jan Bjerre Lauridsen/arkiv

Aarhus. En dommer i Retten i Randers har tirsdag valgt at fængsle en 42-årig mand på en psykiatrisk afdeling i fire uger.

Han er både sigtet for voldstrusler mod polititjenestemænd og trusler på livet mod en kvindelig bekendt. Det oplyser Østjyllands Politi.

Manden blev anholdt i Randers mandag formiddag, efter at politiet havde fået en anmeldelse om, at han ville møde op på politistationen i Randers og skyde politifolk.

Ifølge politiet har han også fremført trusler mod en kvinde over telefonen.

Han er tidligere soldat og lider ifølge politiet af PTSD, posttraumatisk stresstilstand.

Politiet fik anmeldelsen om manden klokken 10.57 mandag. Overvågningen af politistationen blev straks skærpet, og også tilsynet med Randers midtby, hvor manden formodedes at opholde sig, blev skærpet.

Klokken 12.50 blev den 42-årige anholdt i det centrale Randers.

- Han var ubevæbnet, og der er intet, der tyder på, at han har været i besiddelse af våben, oplyste politiet i en pressemeddelelse mandag.

Frem for at blive fængslet i en almindelig arrest, bliver han fængslet i en psykiatrisk afdeling, oplyser politiet tirsdag.

Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre, hvorfor det ikke vides, hvordan den 42-årige forholder sig til sigtelsen.

De lukkede døre betyder også, at offentligheden ikke får at vide, hvad den sigtede har forklaret inde i retssalen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Historisk astronaut er død
bt.dk
Ronaldo chokerer under interview: Er...
bt.dk
Real Madrid fik sejren foræret:...
bt.dk
'Regnede forkert med 55.000 - ups,...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx