Af - 17/09-13 22:30; Opdateret: 17/09-13 22:46

Minister advarer læger: Pas på med dobbeltrollerMinister advarer læger: Pas på med dobbeltroller

Patienterne skal kunne stole på, at lægen har rent mel i posen, mener sundhedsministeren, der strammer reglerne for lægers dobbeltroller.

storybild

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) vil i løbet af efteråret stramme reglerne, så der kommer mere åbenhed om lægers bijob. (Billede: Polfoto)

Sundhedsministeren giver nu en opsang til de læger, der både arbejder for industrien og samtidig rådgiver det offentlige.

»Det er generelt vigtigt, man er åben om de tilknytningsforhold, der måtte være til industrien, og de interesser, man har, når man som læge rådgiver eller vejleder i det offentlige sundhedsvæsen,« siger Astrid Krag (SF).

I løbet af efteråret vil hun implementere en handleplan, som skal sikre mere åbenhed om lægers bijob og samarbejde med industrien.

LÆS OGSÅ: Kræftlæge-formand i dobbeltspil om kræftmedicin

Opsang til læger
Metroxpress beskrev i mandags, hvordan formanden for kræftlægerne har været med til at udvikle en kræftmedicin, han kæmper for at få godkendt, mens han samtidig rådgiver regionerne i forhold til indkøb af sygehusmedicin.

Astrid Krag vil ikke forholde sig til den konkrete sag, men kommer med en generel opfordring til læger med dobbeltroller:

»Mange steder er der et samarbejde med industrien. Det er der ikke noget i vejen med, men læger, der vejleder myndigheder, og instanser med en rådgivende funktion bør være opmærksomme på, om det fører til konkrete tilfælde, hvor der kan sættes spørgsmålstegn ved habiliteten,« lyder det fra ministeren.

LÆS OGSÅ: Bøderegn: Pille-giganter bryder ofte reglerne

Mangler ens regler
Formand for Lægeforeningen Mads Koch Hansen er enig. Han forventer, at der bliver indført klarere regler, så der ikke kan opstå tvivl om en læges habilitet.

»Det er vigtigt, at der er åbenhed om lægers samarbejde med industrien. Det er et problem, at det ikke konsekvent, at man skal afgive en habilitetserklæring i forbindelse med, at man bliver udpeget som rådgiver for det offentlige.«

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx