04/09-13 19:17; Opdateret: 04/09-13 20:15

Dårligt nyt til mænd på barselDårligt nyt til mænd på barsel

Regeringen dropper øremærket barsel til mænd og vil i stedet give 100 kroner skattefrit om dagen.

storybild

(Billede: Modelfoto/Polfoto)

Selvom øremærket barsel til mænd står i regeringsgrundlaget, så er alle planer om at reservere barsel til fædre nu droppet, erfarer flere medier fra kilder i regeringen.

I dag er fædrene garanteret 14 dages barsel i forbindelse med fødslen, men i regeringsgrundlaget lægger regeringen op til at sikre manden tre måneders betalt barsel.

- Regeringen vil øremærke op til tre måneder af den betalte barselsperiode til manden, skriver regeringen.

LÆS OGSÅ: Fædre vil tage mere barsel - men kun hvis de tvinges

Det er tre måneders-løftet, som regeringen nu ifølge flere medier har valgt at droppe.

I stedet er det planen at give mænd, der tager barsel, en bonus på 100 kroner skattefrit om dagen. Det får mændene angiveligt, når de har holdt seks ugers barsel og frem til den 12. uge, oplyser DR Nyheder.

Skattefriheden stopper dog ved maksimalt 3000 kroner om måneden, oplyser en central kilde til politiken.dk.

Regeringen dropper de tre måneder til mænd, efter at Socialdemokraterne blankt har sagt nej, selvom beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) igennem 13 år har været ivrig fortaler for at reservere tre måneders barsel til mændene.

LÆS OGSÅ: Så kort blev Prins Williams barsel

Også Socialdemokraternes ligestillingsordfører, Rasmus Horn Langhoff, har så sent som i sommer sagt, at der snart kommer et lovforslag, som fører regeringsgrundlagets barsels-løfte ud i livet.

- Jeg forventer, at der inden så frygteligt længe vil blive præsenteret et lovforslag, der vil leve op til vores regeringsgrundlag, sagde han til Ritzau i juli.

Ifølge politiken.dk's oplysninger er det særligt den socialdemokratiske top, der på det seneste har fortrudt løftet fra regeringsgrundlaget. Derimod har SF kæmpet for få det gennemført.

Ligestillingsminister Manu Sareen (R) har umiddelbart ingen kommentarer, oplyser ministerens pressesekretær til Ritzau.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Situationen på det danske...
bt.dk
Medie: Nye detaljer afsløret om...
bt.dk
Tidligere skovrider med...
bt.dk
Godt nyt for tusindvis af danskere:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx