Af - 17/01-17 04:00

Forsvaret kan ikke skaffe officerer nokForsvaret kan ikke skaffe officerer nok

Officersflugten i Forsvaret fortsætter samtidig med, at for få tager uddannelsen, viser nye tal. Situationen er alvorlig, advarer officerernes hovedorganisation

På kortet kan du se, hvad en klassisk enhed, der er i krig, indeholder. Hver kasse er en mindre enhed, som har hver sin opgave. Klik på grafen for at se hvilke. Alle enheder føres af officerer, og det er deres uddannelse og træning, som er afgørende for, at enhederne kan løse deres opgaver rigtigt og kan samarbejde. Er logistikenheden for eksempel ikke i stand til at finde modstanderen og fortælle kampenhederne, hvor han befinder sig, så placerer kampenhederne sig forkert, og så kan de risikere at lide tab. Samme princip gør sig gældende i forhold til samspillet med alle de andre enheder. Derfor er føringen - og dermed officererne - afgørende, når vi sender enheder ud.

Manglen på officerer i Forsvaret er alvorlig, og det kan få både økonomiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser, advarer Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, HOD.

“Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har netop været ude og advare om ’meget, meget konkrete, alvorlige og skræmmende trusler mod Danmark’. Det understreger alvoren i, at Forsvaret vil mangle hver tredje yngre officer i år, og at det ikke bliver bedre til næste år”, fortæller formand Niels Tønning.

Afgående forsvarschef advarer efterfølger om ny verdensorden
Afgående forsvarschef advarer efterfølger om ny verdensorden


Den uforudsete afgang af officerer fra Forsvaret er fortsat fra 2014 til 2015 og 2016, og samtidig bliver der uddannet alt for få nye officerer, viser tal fra HOD.

Det er især de yngre officerer vi mangler, dem vi skal kunne sende i krig, fortæller chef for Institut for Ledelse og Organisation ved Forsvarsakademiet, Oberstløjtnant Per Henrik Mikkelsen.

“Mangler de, kan vi ikke udsende enheder, og vælger vi at udsende enheder alligevel uden uddannede officerer, kan det koste liv”, siger han og fortsætter:

“F.eks. i Hæren er en officer ham, der fører en deling i krig, og det er noget, som tager år at lære. Officerer er derfor ikke en hyldevare, vi kan købe ude i byen eller uddanne på et weekendkursus, og når det kommer til krig, så er det dem, der har de dårligst uddannede officerer, som lider de største tab.”

Forsvarsminister: Truslerne mod Danmark vokser
Forsvarsminister: Truslerne mod Danmark vokser

Udover at vi har et behov for dem i den spidse ende, så vil et for lille indtag betyde at grundlaget for udvælgelse af dygtige militære chefer bliver for spinkelt. Den militære metier er om noget livslang læring.

Chef for Institut for Ledelse og Organisation ved Forsvarsakademiet, Oberstløjtnant Per Henrik Mikkelsen.

Chef for Hærens Officerskole Oberst Nicolas T. Veicherts fortæller, at en fortsat mangel på officerer på sigt vil betyde, at forsvaret ikke kan løse deres opgaver.

“Officererne er Forsvarets chefer ligesom alle andre virksomheder har chefer. Særligt for Forsvaret er, at vi løser nogle meget specialiserede opgaver blandt andet krig, der kræver stor erfaring. Derfor uddanner vi selv vore officerer fra grunden.”

“De er trænet i krig, taktik og ledelse sådan, at de kan indsætte soldater i sammenhæng med andre enheder. Officererne arbejder altid i en ramme, der er større end dem selv - og det er derfor helt afgørende, at de både kan tage beslutninger for deres egen enhed og på tværs af enheder til gavn for overordnede formål.”

Leder af Hærens Officerskole oberst Nicolas T. Veicherts

Den danske hær er skrumpet med en fjerdedel
Den danske hær er skrumpet med en fjerdedel

Forsvaret: Vi ser med alvor på udfordringerne

Presseofficer i forsvaret, major Torben Kjeldsen skriver i en mail, at Værnsfælles Forsvarskommando har stort ledelsesmæssigt fokus på bemandingen og ser med alvor på udfordringerne med rekruttering til officeruddannelserne.

“Uforudset afgang samt mangelfuld rekruttering til officersuddannelserne vil på sigt kunne påvirke Forsvarets opgaveløsning”, skriver Værnfælles Forsvarskommando og oplyser, at den i noget tid har været i gang med at finde løsninger, der dels kan afbøde virkningen af den manglende rekruttering, dels forbedre rekrutteringen fremadrettet.

“Ét af de afbødende tiltag vi arbejder med er implementering af en løjtnantsuddannelse i Hæren. Tilsvarende arbejdes der med afbødende tiltag i Søværnet såvel som i Flyvevåbnet”, skriver Torben Kjeldsen og understreger, at der ikke skal herske tvivl om, at tilstrækkelig og velkvalificeret rekruttering til Forsvaret er og forbliver et fokusområde.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx