05/05-18 10:15; Opdateret: 05/05-18 11:02

Forsvarer: Bestikkelses-anklaget havde vide rammer for rejserForsvarer: Bestikkelses-anklaget havde vide rammer for rejser

Forsvareren for den mest belastede i den store Atea-sag argumenterer for, at de ansatte havde stor frihed.

storybild

Atea-sagen fortsætter lørdag ved Retten i Glostrup. Scanpix/Niels Ahlmann Olesen

Glostrup. Retningslinjerne for tjenesterejser og anden aktivitet var i Region Sjælland så løse, at den hovedanklagede tidligere driftschef i Region Sjælland havde vide rammer til at vurdere, hvad der var ok.

Det argumenterer forsvarer Andro Vrlic for lørdag i Retten i Glostrup i den såkaldte Atea-sag, hvor syv personer er anklaget for bestikkelse og underslæb via blandt andet dyre rejser.

- Retningslinjerne var dårlige. Ansatte blev efterladt uden vejledning og med store frihedsgrader.

- De ansatte, og altså min klient, var overladt en betydelig skønsmargin for, hvilket omkostningsniveau der var acceptabelt, siger Andro Vrlic.

Her henviser han til de dele af anklagerne mod den tidligere it-driftschef er anklaget for at have modtaget bestikkelse gennem meget dyre rejser.

Der er tale om flere rejser til USA, hvor blandt andet Las Vegas og Key West er blevet besøgt. På rejserne er der boet på luksuriøse hoteller og spist på restauranter med kuvertpriser på flere tusinde kroner.

Forsvareren refererer også til en rejse til Dubai i 2014, der løb op i over 400.000 kroner med overnatning på et af ørkenstatens dyreste hoteller og billetter til et Formel 1-løb.

- Når man læser rapporten fra PWC (Om regionens retningslinjer red.), er man efterladt med indtrykket af en rodebutik.

- Når man agere sådan her og giver de ansatte stor frihed, så ligger der også en accept af, at de ansatte selv definerer og fastlægger, hvordan regler i praksis administreres, siger Andro Vrlic lørdag.

Den store bestikkelsessag, der er beskrevet som en af danmarkshistoriens største, begyndte i 2014, da Ateas nytiltrådte direktør blev gjort opmærksom på den særlige konto 2840 i selskabet.

På den blev der overført 1,5 procent af pengene fra salg og kontrakter til Region Sjælland.

Den blev samtidig brugt til at betale for en lang række overdådige rejser og middage med flere af Ateas tidligere topfolk og Region Sjællands tidligere it-direktør og it-chef.

Der var tale om middage på nogle af Danmarks dyreste restauranter og luksuriøse rejser til steder som Las Vegas og Dubai for flere hundrede tusinde kroner.

I alt er syv personer samt selskabet Atea tiltalt for at yde eller modtage bestikkelse. Alle personer nægter sig skyldige.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Prins Vincents reaktion på 'Andens'...
bt.dk
Ny Superliga-sensation: Hattrick-helt...
bt.dk
8 'gode' grunde: Derfor synes...
bt.dk
Undrede du dig også? Derfor kom...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx