Af Ritzau - 02/07-17 01:53; Opdateret: 02/07-17 14:31

Bandefolk fængslet i Aarhus efter overfald på 19-årigBandefolk fængslet i Aarhus efter overfald på 19-årig

Personen, der blev overfaldet, menes at være med i samme bandegruppering som gerningsmændene.

storybild

Der har igen været ballade i Bispehaven i Aarhus Vest. Politiet mener, at tre personer fra Loyal To Familia har overfaldet et medlem af deres egen bande. (Billede: Scanpix/Ernst Van Norde/arkiv)

En 19-årig blev lørdag aften overfaldet i Bispehaven i Aarhus. Han var offer for både slag og spark, og politiet anholdt kort efter tre mænd.

Alle fire personer har forbindelse til bandegrupperingen Loyal To Familia (LTF), oplyste Østjyllands Politi natten til søndag.

Søndag eftermiddag har en dommer ved Retten i Aarhus besluttet, at de tre anholdte skal varetægtsfængsles i foreløbig fire uger. De er sigtet for grov vold.

Der er tale om tre mænd på 20, 24 og 26 år. De er alle fra Aarhus-området og skulle altså ifølge Østjyllands Politi tilhøre bandegrupperingen LTF.

- Der er vidner, der ser overfaldet og ringer til alarmcentralen klokken 21.38. Vi er massivt til stede derude i øjeblikket og får dem anholdt på noget nær fersk gerning, fortalte politiets vagtchef Per Bennekov natten til søndag.

Søndag har politiet ikke ønsket at bidrage med yderligere oplysninger om overfaldet.

Ved søndagens retsmøde bestemte dommeren da også, at grundlovsforhøret af hensyn til politiets videre efterforskningen skulle holdes for lukkede døre.

Hvilke beviser politiet har fremskaffet for at underbygge mistanken mod de tre, forbliver derfor indtil videre en hemmelighed. Hvad der er fremlagt i et lukket retsmøde, må nemlig ikke komme offentligheden for øre.

Banden LTF, som både de formodede gerningsmænd og sagens offer ifølge politiet er medlem af, udspringer fra Københavnsområdet, men har i løbet af foråret søgt at få fodfæste i Aarhus.

Der har på det seneste været flere episoder - navnlig i det vestlige Aarhus - som ifølge politiet hænger sammen med LTF's ankomst til byen.

De tre mænd, som søndag er blevet fængslet, vil ikke umiddelbart acceptere afgørelsen fra den aarhusianske dommer. De har kæret beslutningen om varetægtsfængsling til Vestre Landsret med krav om løsladelse.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

110 døde i katastrofal ulykke:...
bt.dk
Silkeborg-manager efter drama:...
bt.dk
Sverige advarer borgerne: Vi skal...
bt.dk
Kronprins Frederik fortæller om sin...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx