Af Mike Kaltoft Jensen - 14/12-17 22:06

Ingen vidste, hvad piloten havde gang i over Danmark: Så gav det pludselig meningIngen vidste, hvad piloten havde gang i over Danmark: Så gav det pludselig mening

En pilot fløj onsdag i et mystisk mønster over Danmark og Tyskland.

storybild

(Billede: LOIC VENANCE)

Selvom man sidder med verdens største passagerfly, Airbus A380, i hænderne, så kan der sagtens være tid og lyst til at lege lidt.

Det beviste en Airbus-pilot, da han onsdag tog det kæmpemæssige fly ud på en over fem timer lang test. Med ingen passagerer om bord kunne piloten sagtens trække flyvningen lidt i langdrag – og det må man sige, han gjorde.

Klokken 12.47 lettede flyet fra Hamborg Finkenwerder Lufthavn i Tyskland, og derpå begyndte den fem timer lange rejse over Tyskland og Danmark med et helt enkelt jule-formål: at lave et juletræ ud af flyruten.

Den kreative pilot fløj først nordvest for derpå at lave en skarp justering i ruten mod øst – og sådan fortsatte det ned gennem Tyskland til Stuttgart, inden turen atter gik mod nord igen. Undervejs blev der også tid og overskud til at lave et par cirkler om sig selv – det, der på kortet er blevet til et par særdeles elegante julekugler på træet.

Først omkring klokken 15:15 var piloten atter tilbage i Hamborg, og træet var således fuldendt… næsten. For selvfølgelig skulle det også lige have en top, det fine juletræ.

Derfor fløj piloten en tur til Danmark og cirklede i en lille times tid rundt omkring Aalborg og omegn, inden turen atter gik mod Hamborg, hvor Airbussen landede 18:08 efter fem timer og 22 minutter i luften.

Og således blev verden et juletræ rigere. I hvert fald på papiret.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Italiensk by hylder ikonisk dansker:...
bt.dk
Forskerne fik blod på tanden, da de...
bt.dk
’Ellie Goulding vækker de vildeste...
bt.dk
Karin i chok over brutalt overfald på...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx