Af - 31/01-17 22:13

Kæmpe ups: DMI advarede mod 'national katastrofe'Kæmpe ups: DMI advarede mod 'national katastrofe'

Tirsdag aften sendte et tryk på den forkerte computer hos DMI både skræk og fortvivlelse igennem flere danskere.

storybild

(Billede: Scanpix)

Ved en fejl kom aftenens vagthavende, Frank Nielsen, nemlig til at udsende en advarsel om, at en stor ovesvømmelse ville ramme Danmark. Det fortæller han til Ekstra Bladet.

Advarslen blev dog hurtigt fjernet igen fra DMI's hjemmeside, men ifølge TV 2s livecenter gik den blandt andet på, at vandet ville stige med mellem otte og 10 meter hele vejen fra Thyborøn til Esbjerg.

Frank Nielsen fortæller, at der var tale om en test, og at han ganske enkelt var kommet til at trykke på den forkerte computer. Og gudskelov for, at det bare var en fejl. For ellers havde det været meget alvorligt.

- Hvis varslet havde været rigtigt, havde det betydet, at landet ville blive oversvømmet. Vores grafiker viste, at vandet ville stige op mod otte meter på Vestkysten. Det er jo ikke sket før, så der ville være tale om en national katastrofe. Det havde jo været forfærdeligt, siger Frank Nielsen til Ekstra Bladet.

Efter at advarslen blev sendt ud, gik der ikke lang tid, før der kom henvendelser fra både beredskabsstyrelsen, politiet og bekymrede borgere til DMI.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx