Af Caroline Kristensen - 12/04-18 09:52

Frem med solcremen: Flere dage med 20 graders varmeFrem med solcremen: Flere dage med 20 graders varme

I weekenden fik vi en lille forsmag på næste uges solbeskinnede dage, der lover op til 20 grader og masser af solskin.

storybild

Sol og Sommer. Efter lang tids venten på årets forårsvejr, kan vi i næste uge glæde os til mange dage med sol og noget, der minder om sommervejr. (Billede: Bax Lindhardt)

Det oplyser DMIs vagtchef, Martin Lindberg.

»Det giver meget god mening at finde solcremen frem, for der venter flere dage med dejlig solskin,« siger Martin Lindberg.

Allerede søndag kan temperaturene komme op mod de 18 grader inde i landet, mens man langs kysterne kan forvente 14-15 grader.  Det bliver så skønt, at man nærmest får lyst til at bryde ud i »Det er sommer, det er sol, og det er søndag.«

Sommervejr i Danmark: Folk nyder solen på Amager Strandpark sidste sommer. Næste uge kan vi også se frem til vejr med massere af sol. (Billede: Ida Marie Odgaard)

Fra søndag bliver det ellers bare bedre og bedre. I løbet af ugen bliver det gradvist en grad varmere per dag, og fredag ender ugen med temperaturer, der kan nå over 20 grader.

I den kommende uge er der dermed rig mulighed for at fyre op i grillen, knappe en kold øl op og hælde spandevis af is i sig. Det er lige før, at man skulle være et skarn, hvis man ikke gjorde, for det er ganske usædvanligt, at vi får så mange sammenhængende dage med solskin denne tid på året, ifølge DMI's vagtchef.

»Det bliver rent faktisk tre grader varmere end normalt, og når der samtidig vil være meget lidt vind og store chancer for sol, kan man komme til at forveksle det for at være en sommerdag,« siger DMI's vagtchef.

Krokustæppet i fuldt flor foran Rosenborg Slot i Kongens Have, onsdag den 11. april 2018. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Billede: Mads Claus Rasmussen)

Det er især indre- og vestlige Jylland, at man kan forvente de højeste temperaturer. Men også i Vestsjælland og på Lolland kan man nå de helt høje temperaturer.

Vi skulle også gerne slippe fuldstændigt for frostgraderne, for selv nattetemperaturene kommer til at ligge mellem 3-10 grader landet over.

Så der er masser af godt vejr at se frem til i den kommende uge. Det eneste, vi foreslår, du husker, er solcremen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Pølsebrød tilbagekaldes - risiko for...
bt.dk
'Diva'-Rikke afslører: Det skete der...
bt.dk
Lastbilchauffør død efter fald
bt.dk
Esben Lunde åbner op for at indhegne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx