Af - 27/08-14 23:00

Eksklusiv Kähler-vase: Den er ren familien DanmarkEksklusiv Kähler-vase: Den er ren familien Danmark

Jubilæumsvasen fra Kähler var lavet i begrænset særudgave, men den er lynhurtigt blevet mainstream. Livsstilsekspert kalder den typiske 'vasefan' for "ren familien Danmark".

storybild

Den hvide Omaggio-vase fra Kähler med metalfarvede striber har fået næsten uhyggelig meget opmærksomhed den seneste uge.

Jubilæumsvasen, der blev solgt i et begrænset antal, er blevet revet væk, og sælges lige nu til overpriser på blandt andet Den Blå Avis og Trendsales.

Livsstilseksperten Henrik Byager er meget overrasket over, at en keramikvase kan skabe så meget hype. Omvendt påpeger han, at forbrugere altid leder efter det unikke, og at dét, at jubilæumsvasen er produceret i et begrænset antal, sætter gang i jagtinstinktet.

Han er ikke i tvivl om, hvem den typiske 'vasejæger' er.

- Det er ikke 'firstmovers' på designfronten eller de unge og smarte i de store byer. Det er derimod et bredt udsnit af den danske befolkning – folkeskolelæreren og bankdamen. Folk, der går op i pæne ting til en rimelig pris, men som også går efter det sikre. Det er ren familien Danmark!, lyder det fra Byager.

Hvad betyder det for vasen, at der er kommet så mange jokes omkring den?

- Det er jo en ren symboldebat! På den ene side, står der dem, der gerne vil have den eller har fået den, og på den anden ser vi dem, der gerne vil signalere anti-forbrug, som har travlt med at gøre grin med den og sige: ”Haha, i-landsproblemer” og ”Det er bare en vase”. Men jeg tror, at dem der har den, stadig er glade for den og føler, at de har vundet i lotteriet.


Marie-Louise Munter, der er selvstændig kommunikationsrådgiver og har arbejdet med design, er heller ikke i tvivl om, at Kähler har ramt plet med designet.

Hun peger på, at den gamle designvirksomheden har formået at markedsføre sig heftigt i det ungesegment og især i de seneste år er blevet meget kendt.

Men omvendt kan den store efterspørgsel skabe problemer for Kähler.

- Når man hyper i den grad, som Kähler har gjort, risikerer man pludselig at ens produkter bliver så eftertragtede, at man drukner i sin egen succes. For når man meddeler, at man laver en jubilæumsvase i et begrænset antal og denne post for flre tusinde 'likes' og delinger, så kunne man måske have forventet en stor efterspørgsel - og ageret derefter, fortæller Munter.

Kan det risikere at få negativ presse, nu hvor alle griner af 'vasegate'?

- Jeg tror ikke, at 'vasegate' kommer til at være dårlig PR for hverken Kähler eller Imerco. Den slags 'shitstorms' er hurtigt glemt. Men vasen – ikke bare den med de gyldne striber, men hele Omaggio-serien - har fået forkortet sin livscyklus. Den er simpelthen blevet mainstream, og det tror jeg ikke, var strategien i første omgang.

Er vasen simpelthen blevet dårlig smag?

- Jeg kan ikke sige, om den er dårlig smag eller ej, men den vil altid være forbundet med 'vasegate'. Når jeg for fremtiden kommer hjem til nogen, der har vasen stående, vil vi snakke om dét.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx