Af Niels Rytter - 18/11-17 12:30

Jyske betjente ledte efter hund – fandt noget helt andet i bunden af klædeskab Jyske betjente ledte efter hund – fandt noget helt andet i bunden af klædeskab

Det havde de ikke regnet med.

storybild

(Billede: Iris (arkiv). )

Politiet blev mødt af et overraskende syn, da de torsdag satte kursen mod et hus i Durup i det nordlige Salling. De ledte efter en hund, men kørte fra stedet med en mand.

Betjentene var sendt mod huset i Durup, da man havde fået en henvendelse fra en borger om, at der befandt sig en misrøgtet hund i huset

Ifølge anmeldelsen fik hunden hverken mad eller vand, skriver TV Midtvest.»Det ville vi selvfølgelig gerne følge op på, så i går kørte vi derop og bankede på,« fortæller Niels Bach fra Skive Politi til tv-stationen.

Da patruljen nåede frem, var der en kvinde på adressen. Politiet fandt rigtig nok også en hund i huset. Imidlertid så det ud til, at hunden havde det ganske fint – og altså ikke var misrøgtet.

Alligevel valgte patruljen at gå rundt i huset.

Pludselig lød der en puslen fra et klædeskab.

Da døren til klædeskabet blev åbnet, sad der en 34-årig mand på hug. Det viste sig, at manden var efterlyst med henblik på anholdelsen, da han tidligere var udeblevet fra afsoning, fortæller Niels Bach fra Skive Politi.

Den 34-årige er nu anholdt og afsoner sin straf i Statsfængslet på Kragskovhede.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx