14/02-14 11:01

Somaliske khat-smuglere hyrer polakker til det groveSomaliske khat-smuglere hyrer polakker til det grove

De somaliske khatsmuglere i Danmark har fundet på en ny fidus til, hvordan de får khat til Skandinavien uden selv at påtage sig risikoen forbundet med transporten, skriver Flensborg Avis.

storybild

De somaliske khatsmuglere i Danmark har fundet på en ny fidus til, hvordan de får khat til Skandinavien uden selv at påtage sig risikoen forbundet med transporten, skriver Flensborg Avis. (Billede: Polfoto)

Khat-smuglernes fintmaskede distributionsnetværk i Danmark har opdaget, at deres last alt for ofte bliver stoppet, fordi det er somaliere, der kører bilen.

Så i stedet for selv at påtage sig risikoen har man ganske enkelt udliciteret opgaven til især polske mænd, som betales for at smugle den euforiserende plante, som især somaliske miljøer i Skandinavien tygger, ind i Danmark.

Lolland: Bil standset med 347 kilo khat
Lolland: Bil standset med 347 kilo khat

Det var også tilfældet, da det danske grænsepoliti torsdag opsnappede 600 kilo khat på en rasteplads på motorvejen nord for den dansk-tyske grænse.

Bilen havde polske nummerplader og en polsk chauffør, men det er næppe polske miljøer i Danmark, der er aftagere af de mange kilo khat, mener Frank Sørensen, operativ koordinator ved grænsepolitiet.

Så mange millioner har pirater tjent ved Afrikas kyst
Så mange millioner har pirater tjent ved Afrikas kyst

- Vi har set i et stykke tid, at somalierne er begyndt at få polakker til at stå for transporten, fordi de godt ved, at de selv bliver taget ud til kontrol. Det er ikke polakkerne selv, der tygger khat, så de får selvfølgelig penge for at køre det over, forklarer Frank Sørensen til Flensborg Avis. Og udliciteringen kan betale sig, da man får omkring 750 kroner pr. kilo khat - og dermed var torsdagens fangst i underkanten af en halv mio. kr. værd. Derudover risikerer den polske chauffør heller ikke det helt store.

Smuglede 680 kilo khat: Påstod det var kontorudstyr
Smuglede 680 kilo khat: Påstod det var kontorudstyr

- 600 kg ligger nok lige på kanten af en mindre fængselsstraf på et par måneder og en udvisning. Hvis han har en fortid med at smugle, er det selvfølgelig en skærpende omstændighed, siger Frank Sørensen og forklarer, hvorfor straffen er så lav:

- Straffen ligger under hash rent kilomæssigt, fordi det jo ikke er 600 kilo virksomt stof. Af virksomt stof er det ikke i nærheden af at være lige så virksomt som hash, fordi det er rå planter. Ellers havde chaufføren kunnet se frem til mange års fængsel.

På den tyske side af grænsen fanger man også en del khatsmuglere. Det tyske toldpoliti beslaglagde alene i januar et ton khat, der var på vej mod Danmark, skriver Flensborg Avis.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx