05/12-17 09:11; Opdateret: 05/12-17 09:36

En død person er fundet i et brændt hus i ØstjyllandEn død person er fundet i et brændt hus i Østjylland

Brandvæsnet ankom til huset i Allingåbro og slukkede branden, hvorefter en omkommet person blev fundet.

storybild

Allingåbro. En person er fundet død i et brændt hus i Allingåbro, som ligger øst for Randers. Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.

Branden blev anmeldt tirsdag morgen klokken 07.12, hvorefter politiet og brandvæsnet ankom til stedet og slukkede branden.

Det tog lidt længere end en times tid at slukke branden i huset, som næsten er brændt ned til grunden. Branden blev slukket klokken 08.30, og det var omkring dette tidspunkt, at den omkomne person blev fundet i huset.

Det vides endnu ikke, om der er tale om en mand eller en kvinde, som er fundet omkommet, fortæller Jakob Christiansen, der er kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi.

- Vi har endnu ikke identiteten på den omkomne. Vi kender ikke kønnet eller alderen, siger Jakob Christiansen til Ritzau.

Det er fortsat uvist, hvad der har startet branden. Derfor undersøger politiet brandårsagen i sin videre efterforskning.

Det var en mandlig borger, som anmeldte branden tirsdag morgen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx