Af - 01/09-13 22:20

Thorning og Obama skal diskutere angreb i SyrienThorning og Obama skal diskutere angreb i Syrien

Den danske statsminister møder USA's præsident på onsdag for at diskutere situationen i Syrien.

storybild

På onsdag møder den danske statsminister præsident Barack Obama i Stockholm. Her ses de to statsledere i forbindelse med Thornings besøg i Det Hvide Hus i februar 2012. (Billede: Polfoto/AP)

På onsdag drager statsminister Helle Thorning Schmidt (S) til Stockholm for at møde præsident Barack Obama sammen med statslederne fra Sverige, Norge, Island og Finland.

I det officielle mødeprogram står der, at et af emnerne 'vil være udenrigspolitiske spørgsmål'.

Kilder i den danske regering oplyser til metroxpress, at situationen i Syrien også vil blive diskuteret på mødet.

LÆS OGSÅ: Thorning og Obama skal diskutere angreb i Syrien

S: Helt opklagt
Socialdemokraternes udenrigsordfører, John Dyrby, er da også overbevist om, at Syrien bliver det altoverskyggende emne på mødet med Barack Obama.

»Det vil være helt naturligt. Man skal ikke forvente, at der kommer en beslutning, men der vil være en udveksling af synspunkter, og Obama vil redegøre for sin position om Syrien,« siger John Dyrby Paulsen.

LÆS OGSÅ: Briterne: Vi har skuffet vores allierede

Ikke blevet spurgt
Danmark er endnu ikke blevet kontaktet af den amerikanske regering, efter at Obama har annonceret, at han ønsker at straffe Syrien militært for giftgasangreb på civile i Syrien.

Derfor ønsker regeringen ikke at svare på, om Danmark skal støtte USA militært eller blot, som det er tilfældet nu, 'moralsk og politisk'.

»Danmark er ikke blevet bedt om at deltage i noget, og vi har ikke konkret, operationel viden om, hvad amerikanerne overvejer. Hvis vi skulle blive spurgt på et tidspunkt, tager regeringen en grundig drøftelse om det, før vi tager stilling,« siger Villy Søvndal (SF) i et skriftligt svar.

Hverken han eller statsministeren ønsker at kommentere på mødet med den amerikanske præsident.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx