Af - 10/09-13 20:37; Opdateret: 10/09-13 21:04

Fritidsfisker fundet død på sin bådFritidsfisker fundet død på sin båd

En 61-årig mand er her til aften fundet død i sin båd i vandet

storybild

(Billede: Google Maps)

Her til aften er en 61-årig fritidsfisker fundet død i sin båd i vandet ud fra Valdemars Slot i Tåsinge.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Pårørende havde anmeldt manden savnet klokken 18.26. Manden der kommer fra Rudkøbing, var tidligere på dagen sejlet mod Tåsinge, men han var ikke kommet retur.

Søværnets Operative Kommando iværksatte en eftersøgning, hvori der deltog en redningshelikopter fra Flyvevåbnet, patruljefartøj fra Søværnet, Redningsbåd fra Dansk Søredningsselskab, ligesom øvrige både i området blev underrettet via Lyngby radio.

Klokken 19.20 fandte en erhvervsfisker så mandens båd i vandet ud for Valdemars Slot på Tåsinge.

I båden befandt sig den savnede 61-årige, der var livløs.

Manden blev bjærget af helikopteren, hvor en læge straks kunne konstatere, at den 61-årige var død.

Ifølge politiets foreløbige undersøgelser tyder det på, at den 61-årige er død som følge af et ildebefindende ombord på sin båd.

Der er intet, der tyder på, at han på noget tidspunkt har været faldet overbord.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx