Af Ritzau - 09/03-17 18:06; Opdateret: 09/03-17 18:42

Minister: Intet konkret beløb på PostNords behov for dansk hjælpMinister: Intet konkret beløb på PostNords behov for dansk hjælp

Transportministeren afviser at være blevet orienteret om et konkret beløb på den danske stats bidrag.

storybild

Ole Birk Olesen (LA) er blevet mødt af heftig kritik fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, efter at det kom frem, at PostNord vil fyre 4000 medarbejdere som følge af milliardstore underskud. (Billede: Scanpix/Lafur Steinar Gestsson)

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) afviser over for Ritzau, at han på et møde 19. december blev orienteret af PostNords ledelse om et konkret beløb, som selskabet mener at have behov for fra den danske stat.

- PostNord satte ikke tal på, hvor meget selskabet mente, at den svenske og den danske stat bør bidrage med, og hvor meget andre kilder forventedes at bidrage med, siger transportminister Ole Birk Olesen i et skrifteligt svar til Ritzau.

Sagen drejer sig om krisen i PostNord, selskabets kapitalbehov og hvad Ole Birk Olesen har vidst om den hvornår.

I et mødereferat, som Ritzau er i besiddelse af, fremgår det, at PostNord havde et kapitalbehov på 3,5 milliarder svenske kroner. Det svarer til 2,7 milliarder danske kroner.

Det er korrekt, at de tal var på bordet ved mødet, siger ministeren. Men der var altså ifølge ham ingen konkrete tal på, hvor mange penge PostNord har behov for fra den danske stat.

- Der var en forskel mellem de samlede omkostninger og det beløb, virksomheden selv umiddelbart vil kunne finansiere, siger Ole Birk Olesen.

- Denne forskel vil kunne håndteres på forskellig vis - ved træk på kreditfaciliteter, ved at optage nye lån, ved at staten overtager ansvaret for de tidligere tjenestemænd eller ved direkte bidrag fra ejerne, siger ministeren.

Ole Birk Olesen er blevet mødt af heftig kritik fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, efter at det kom frem, at PostNord vil fyre 4000 medarbejdere som følge af milliardstore underskud.

Først tilbageholdte ministeren oplysninger for forligskredsen, og dernæst løj han om, hvorfor han tilbageholdte oplysningerne, lyder kritikken mod ministeren.

Ole Birk Olesen siger, at han nu ser frem til at drøfte sagen på et orienteringsmøde med ordførerne på området på tirsdag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx