Af Cordelia Weber - 29/03-17 04:00; Opdateret: 29/03-17 07:20

Ny HPV-test kan afsløre mange flere tilfælde af livmoderhalskræftNy HPV-test kan afsløre mange flere tilfælde af livmoderhalskræft

Hver anden kvinde, der får konstateret livmoderhalskræft, er blevet screenet for sygdommen, men celleforandringerne kan ikke altid ses. En ny og bedre prøve kan bedre opdage sygdom og bør ifølge en ekspert tilbydes til alle.

storybild

Modelfoto. (Billede: Scanpix)

Læs hele dagens avis her.

Hvert år får omkring 370 kvinder konstateret livmoderhalskræft. Halvdelen har fået lavet celleprøver, der skal opdage sygdommen, inden den udvikler sig, men prøverne viser ikke altid noget, når de bliver taget.

Mere sikker screening
Det kan en ny og mere sikker metode at teste på kaldet molekylær HPV-test ændre. En metode, der også bør tilbydes alle danske kvinder som en del af det nuværende screeningsprogram for livmoderhalskræft, mener seniorforsker ved Hvidovre Hospitals patologiafdeling, Jesper Bonde.

LÆS OGSÅ: Kræftens Bekæmpelse håber på flere hpv-vacciner efter brev

- Det er en bedre screening, en mere sikker screening. Den nuværende screening er velfungerende, men HPV-testen er mere følsom – det vil sige bedre til at opdage underliggende sygdom. Følsomheden er på omkring 95 procent sammenlignet med 70 procent for den metode, vi bruger nu, fortæller Jesper Bonde og forklarer, at syge celler ikke altid kan ses i prøverne i dag, fordi cellelaget i livmoderhalsen forandrer sig.

Blandt andet i forbindelse med menstruation og graviditet.

- Den molekylære prøve undersøger for tilstedeværelse af HPV-virus. Den er mere objektiv og meget mere effektiv.

Færre prøver
Det er HPV-virus, der kan give celleforandringer, som over tid kan udvikle sig til livmoderhalskræft, og med den nye metode tester man celleprøven for HPV-virus.

Er prøven negativ, viser internationale erfaringer, at kvinden kan vente fem år, inden hun skal indkaldes igen, mod hvert tredje år i dag. Med den nye metode kan man altså spare kvinderne for screeningsundersøgelser og ressourcer i sundhedsvæsenet, endda med forbedret kvalitet til følge, fortæller Jesper Bonde.

LÆS OGSÅ: Brev til forældre skal få flere unge til at få hpv-vaccine

- Det er positivt for alle: Øget kvalitet, færre screeningsbesøg per kvinde, bedre kræftforebyggelse, og mindsket omkostning for screeningsenhederne når først HPV screeningen er fuldt udrullet, udtaler Jesper Bonde og fortæller, at EU anbefaler at screene med den molekylære HPV-test, men at vi i Danmark afventer, at Sundhedsstyrelsens arbejde med de Danske Retningslinjer afsluttes.

Nye anbefalinger klar om et år
Sundhedsstyrelsen oplyser, at der er nedsat en arbejdsgruppe, der blandt andet ser på, om testen skal tilbydes andre aldersgrupper end den nuværende. I dag bliver kvinder over 60 år, der er på vej ud af screeningsprogrammet tilbudt testen.

Man venter, at de reviderede faglige anbefalinger er klar om et års tid, og de skal efter planen sendes i høring i december 2017.

LÆS OGSÅ: Penkowa beskyldes for at slå plat på ulykkelige piger

LÆS OGSÅ: Hver tredje kvinde tjekkes ikke for livmoderhalskræft

LÆS OGSÅ: Mænd må selv betale for vaccine mod hpv-virus

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx