Af Ritzau - 30/12-16 00:24

Papirkalenders popularitet eksploderer trods digitaliseringPapirkalenders popularitet eksploderer trods digitalisering

Selv om de fleste i dag kan tjekke kalenderen på telefon og computer, stiger salget af papirkalendere markant.

storybild

Kalendere som denne er stadig i høj kurs, selv om computer og smartphone ofte indeholder en kalender. Arkiv. (Billede: Free/Colourbox)

Når året rinder ud, og januar igen melder sin ankomst, så vil en stor del af danskerne rive den sidste side af papirkalenderen for 2015 ud og skifte til en tilsvarende papirkalender for 2017.

Alene mærket Mayland har trykt 2,4 millioner kalendere for 2017. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Selv om danskere kan tjekke kalender på iPhone, computer eller sågar deres armbåndsur, holder mange altså fast i den gode gammeldags papirkalender.

Det kan undre, når man tænker på, hvor digitaliseret tilværelsen er i 2016. Men udviklingen peger faktisk i retning af endnu flere analoge tidsplanlæggere, siger Marianne Lyngby Pedersen.

Hun er administrerende direktør i Indeks Retail, der ejer Bog&idé, Bøger & papir, BOGhandleren og Legekæden.

Her har man de seneste to år oplevet en tocifret vækstrate på kalenderne.

- Det er en virkelig overraskende og markant udvikling. Den slår også igennem på notesbøger og dagbøger. Jeg hører folk sige, at der sker en anden forankring, når vi skriver, siger hun til Kristeligt Dagblad.

Den nye tendens sker, samtidig med at brætspil, vinylplader og butikker, der fremkalder film af celluloid, oplever markant fremgang.

Livsstilseksperter kalder det en modreaktion på den omfattende digitalisering.

Men det handler også om, at analoge medier kan noget særligt, siger Lene Storgaard Brok til avisen.

Hun er lektor og leder af Nationalt Videncenter for Læsning. Her har man blandt andet forsket i konsekvenserne af den omfattende digitalisering af folkeskolen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx