Af Ritzau - 31/05-17 07:49; Opdateret: 31/05-17 08:53

5000 protesterer mod udvisning af 13-årig pige til Kina5000 protesterer mod udvisning af 13-årig pige til Kina

En underskriftsindsamling på nettet mod udvisning af en 13-årig kinesisk pige har rundet 5000 underskrifter.

storybild

Udlændingestyrelsen har afgjort, at en 13-årig kinesisk pige skal udvises, fordi der ikke er udsigt til en vellykket integration. Sagen har skabt harme på sociale medier, og flere end 5000 har skrevet under på en protest på internettet mod udvisning. (Billede: Free/Colourbox)

5000 personer har onsdag morgen skrevet under på en protest på internettet mod, at den kinesiske pige Yiming udvises af Danmark.

Det er Udlændingestyrelsen, der har afgjort, at den 13-årige pige skal udvises.

13-årige Yiming kom til Danmark 25. september 2016.

Pigen bor hos sin stedfar, Kjeld Gaard-Frederiksen, i Silkeborg.

Han og pigens biologiske mor har søgt om familiesammenføring med datteren, men det kan de ikke få.

Udlændingestyrelsen begrunder ifølge tv2.dk afslaget med, at Yiming ikke har "mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration".

Sagen har vakt furore på sociale medier, hvor brugere erklærer sig uforstående over for, at en tilsyneladende velintegreret kinesisk pige tvinges ud af landet.

Også politisk har sagen vakt opsigt.

I Silkeborg har byrådet erklæret dets støtte til Yiming, og på Christiansborg har man også fattet interesse for sagen.

- Det er klart, at den her sag stikker ud. Det ligner ikke en traditionel sag, og den her 13-årige pige ligner ikke en, som vi ikke ønsker at have i Danmark, siger Venstres medlem af Udlændinge og Integrationsudvalget Britt Bager til tv2.dk.

- Derfor afventer jeg, hvad Udlændingenævnet beslutter og derefter tager jeg beslutning om, hvad der er rigtig at gøre lovgivningsmæssigt, siger hun.

Yimings mor og stedfar modtog afslaget på familiesammenføring med datteren torsdag i sidste uge.

De har nu klaget over afgørelsen til Udlændingenævnet, der er den højeste myndighed på området.

Det er uvist, om denne klage betyder, at udvisningen, der ellers skulle finde sted onsdag, sættes i bero.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx