Af Simon Boas - 23/10-17 15:41; Opdateret: 23/10-17 18:14

Nyt i sagen om dræbt 16-årig: Politiet søger tre personerNyt i sagen om dræbt 16-årig: Politiet søger tre personer

Her er de nye oplysninger om drab på 16-årige Servet.

storybild

Politiet ønsker at komme i kontakt med folk, der har set 16-årige Servet Abdija op til, at han blev dræbt mandag aften. Foto: Privat/politi.

Dagen før, at den 16-årige Servet Abdija blev skudt og dræbt på Ragnhildgade i København, blev tre maskerede og sortklædte mænd set i området.

Det fortæller efterforskningsleder Hans Erik Raben til TV 2 News.

»Vi har haft lejlighed til at tale med en hel del vidner, og det vi ved nu er, at dagen før drabet - altså søndag aften - er der flere vidner, der har set tre maskerede, mørkklædte unge mænd i samme område og cirka omkring samme tid. De løber fra bebyggelsen ved Ragnhildgade og over til en mørk bil,« siger han.

Politiet er af den overbevisning, at der kan være tale om de samme personer, som der 24 timer efter skød og dræbte den 16-årige teenager. Her blev tre personer ligeledes set hoppe ind i en mørk bil og forlade stedet.

Hans Erik Raben opfordrer desuden borgere i området til at kigge deres biler efter for skudhuller, fordi man har oplysninger om, at der blev affyret et skud kort før, at Servet Abdija blev dræbt.

Det var mandag aften i den forgangne uge omkring klokken 21, at Servet Abdija blev dræbt af skud foran sit hjem i Ragnhildgade på Ydre Nørrebro i København. Kort forinden havde han været ude og spille bold med sine kammerater.

Efter drabet er en gruppe på tre persomer set flygte fra stedet. Ikke langt fra stedet holdt den mellemstore og mørke bil tilsyneladende og ventede på dem.

Endnu har politiet hverken fundet flugtbil eller gerningsvåben, og de har desuden efterlyst særligt unge mænd, som de mener, sidder inde med viden, der kan være med til at opklaret mordet. De har indtil nu fastholdt, at skyderiet ikke var banderelateret.

Flere vidner har forklaret til BT, at de hørte omkring seks skud blive affyret den mandag aften, og siden har retsmedicinske undersøgelser af den skuddræbte teenager bekræftet, at han blev ramt seks gange.

Skuddene er affyret fra nært hold og angiveligt fra et enkelt våben, har Københavns Politi tidligere oplyst.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx